Håndværker: Der er 37.500 gode grunde til at vælge denne uddannelse
Jacob Goldbeck fik en del elever til at overveje en erhvervsuddannelse, da han fortalte om lønnen som nyuddannet. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
Alt for få unge tager en erhvervsuddannelse, men måske skyldes det manglende kendskab til håndværksfaget.
MARIBO: Tanken om masser af penge mellem hænderne kan tænde julelys i øjnene på mange unge, og måske er det også vejen til at få flere til at vælge en erhvervsuddannelse. I hvert fald satte det gang i snakken mellem eleverne fra 8. og 9. klasse på Sankt Birgitta Skole, da de på et debatmøde mandag hørte lønnen for en ung elektriker.
Kom der ti elektrikere med svendebrev til mig nu, så ville de have et fast arbejde på mandag.
Jacob Goldbeck
Eleverne var publikum på årets første arrangement ved Maribo Craft Days, der åbnede officielt mandag eftermiddag, og emnet var rettet mod lige nøjagtigt sådan nogle som dem. For det overordnede spørgsmål var, hvordan får man flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.
Tidligt i debatten bliver eleverne spurgt, hvor mange der ønsker at vælge en erhvervsuddannelse, når de er færdige med grundskolen. At påstå det affødte en skov af hænder vil være en overdrivelse. Et par forkølet steder blev der halvvejs markeret. Da spørgsmålet blev byttet ud med, hvor mange der vil fortsætte på den anden side af gaden, og tage en gymnasial uddannelse, var det som at se ukrudtet gro efter flere dages regn. Massevis af hænder strøg til tops.
Hellere elektriker end arkitekt
Medejer af Rask El, Jacob Goldbeck, var selv en af dem, der i sin skoletid overvejede en akademisk karriere. Han ville gerne være arkitekt og kom ud og prøvede jobbet af.
Annonce
- Det var simpelthen det mest røvsyge. Jeg skulle sidde og registrere en masse ting, som andre havde gjort forkert, og det var bestemt ikke mig, forklarede han på mødet.
Jacob Goldbeck formåede at trække flere unges interesse over til erhvervsuddannelserne. Her ses han sammen med moderator Cecilie Louise Stabell samt tømrer og tv-vært Dennis Lindequist. Foto: Palle Nevad FrandsenFoto: Palle Nevad Frandsen, FT
I stedet for blev han elektriker og læste siden også videre til installatør.'
- Slag og i slag så endte det med, at jeg kom til at eje et el-firma på Lolland-Falster, selv om jeg egentlig ikke skulle være selvstændig.
Hyrer lærlingene hurtigt
I dag står han i en verden, hvor det er helt umuligt at skaffe den arbejdskraft, som der er behov for. Problemet med manglen på faglærte medarbejdere strækker sig nemlig mange år tilbage, og Jacob Goldbeck fortalte efterfølgende til Folketidende, at problemet er massivt indenfor hans branche.
- Kom der ti elektrikere med svendebrev til mig nu, så ville de have et fast arbejde på mandag.
Derfor er der også en bevidsthed om, at der skal støttes op om at uddanne nye folk. Listen af lærlinge i virksomheden er lang, og der er behov for at tænke ud i fremtiden som arbejdsgiver.
Lidt flere end hver fjerde vælger en erhvervsuddannelse
Når landets skoleelever er færdig med 9. eller 10. klasse, og skal vælge næste skridt på en ungdomsuddannelse, er det gymnasiet, som flest vælger. Den traditionelle røde hue vælges af mange, mens erhvervsuddannelserne ofte bliver overset.
I Lolland Kommune er antallet af elever som vælger en erhvervsuddannelse dog langt over landsgennemsnittet.
28 procent af de lollandske grundskoleelever vælger en erhvervsuddannelse, og det er pænt over landsgennemsnittet, hvor det blot er 19,4 procent af eleverne.
Statistikken viser da også. at skoleelever fra såkaldte yderkommuner, hvor den største by er på under 30.000 indbyggere, er dem, der oftest vælger erhvervsuddannelserne til. Her er gennemsnittet 25,4 procent.
Landets storbyer er der, hvor det ser sværest ud med at tiltrække unge til håndværksfagene. Her er det blot 15,2 procent, som tager på en erhvervsuddannelse.
- Vi har allerede ansat fem af dem, der er begyndt på grundforløbet, og vi overvejer i øjeblikket, om vi skal ansætte en mere.
Når virksomheden har held med at tiltrække lærlinge, skyldes det ikke mindst, at man gør en masse for at skabe trivsel for de unge.
- Vi har givet vores svende frit spil til at skabe en masse aktiviteter, og vi har især én, som synes det er sjovt at lave arrangementer. Så tager de eksempelvis ud at køre go-cart, og vi andre tager også med, for på den måde at skabe et stærkere sammenhold, forklarede Jacob Goldbeck.
Annonce
Ønsker om erhvervspraktik
Men det var ikke trivsel for lærlinge, jobmulighederne eller mindre tid på skolebænken, der fik eleverne på Sankt Birgitta Skole til at spidse ører. Det var lønnen.
Jacob Goldbeck bad eleverne gå hjem og fortælle forældrene, at en ung mand med et svendebrev i hånden, kan gå ud og begynde som elektriker til en løn på 37.500 kroner om måneden. Før diverse tillæg.
Samtidig er der rig mulighed for at læse videre efterfølgende - eller blive selvstændig, hvis det er sådanne ønsker, man har.
- Der kommer også flere og flere kvinder i håndværksfagene, men her skal vi nok alle være bedre til at fortælle, at det altså ikke er en mandeverden længere, slog Jacob Goldbeck fast.
Inden han kunne vende tilbage til sin virksomhed, var der allerede et par interesserede elever, som var oppe for at drøfte muligheden for erhvervspraktik. Dermed kan der være håb for flere nye lollandske håndværkere i fremtiden.