"Historisk" arbejde er begyndt - Lollikker med om bordet

Lollikker er i fuld gang med processen, der "baner vejen for en historisk omlægning".

Torsdag 17. februar var startskuddet for Den Grønne Trepart. Her deltager lollandske repræsentanter fra Lolland Kommune, landbrugsforeningen VKST og Danmarks Naturfredningsforening.

- Vi har en god dialog og gode debatter, det er det vigtigste for, at vi kommer i mål, siger Sara Sørensen, næstformand i VKST.

Også repræsentanten fra Lolland Kommune Ann-Britt Lærkedahl (A) er glad for mødet om Den Grønne Trepart. Der er dog ét punkt, hun ser, kan blive svær.

- Det er jo ikke kommunen eller staten, der ejer jorden. Der er selvfølgelig nogle udfordringer i at få lodsejerne til også at synes, det er en god idé at opgive dele af deres jord til natur.

Inden året er omme, skal der ligge en skitseplan klar, om hvordan Den Grønne Trepart skal implementeres.

Planen er ikke skrevet i sten, det er meningen, at den skal være fleksibel og kan ændres løbende.

Tid, land og penge

Prisen for jorden, landmændene skal afstå, er nøglen til forhandlingerne. Sådan lyder det fra Sara Sørensen.

- Hvis erstatningerne er rigtige, kan vi nå rigtigt langt. Der er ofte også kreditorer bag, der skal nikke ja til aftalerne, som landbruget indgår i, siger næstformanden.

Hun er sikker på, at det ikke bliver et stort problem. VKST er klar til at kigge på muligheder for, at alle parter får noget ud af aftalen.

- Med respekt for lodsejerne finder vi ud af, hvordan vi kan gøre det her klogt, så vi tilgodeser kommuneplaner og Danmarks Naturfredningsforening. Jeg synes at alle tre aktører spiller positivt ind i det her. Det er ikke set før.

Det er ikke kun Sara Sørensen, der mener, at denne tilgang til at lave aftaler ikke er set før. I aftalen fra Christiansborg skriver partierne følgende:

"Aftalen leverer konkrete svar på landbrugets klima- og naturudfordringer og baner samtidig vejen for en historisk omlægning af det danske areal," skriver aftalepartierne i Aftale om Implementering af et Grønt Danmark.

Konkrete planer

Landbrugsjord skal omlægges til områder, der kan lagrer CO2, natur eller biodiversitetsområder. Samtidig er planen at plante store arealer af skov.

Er det ikke landmændenes ansvar at vise samfundssind og sige "Nu finder vi noget jord, så vi kan forbedre naturen i Danmark."?

- Nej. Landmanden har ærligt og redeligt købt et areal til drift eller ejendom på lige vilkår som staten eller kommunen. De kunne også have købt den ejendom og sagt "Nu lægger vi det om til natur". Det er et samlet ansvar, at vi får gjort det her, lyder det fra næstformanden.

Hun slår fast, at en erstatning ikke skal være ens for alle landmænd i Danmark. Hun ser gerne, at de betales efter markedspris. Det vil betyde, at flere lollandske landbrug ser frem til en højere end gennemsnittet erstatning.

Begge parter ser en mulighed ved en multifunktionel tilgang. På den måde kan et areal bruges til flere formål ved at udtage lavbundsjorde og efterfølgende plante natur på området.

- Jeg glæder mig over, at både Danmarks Naturfredningsforening, kommunerne og landbruget har fundet en fælles tilgang. Vi er et lille land, vi skal kunne samarbejde på kryds og tværs, siger Sara Sørensen.