Forskere advarer: Unge fraflyttere kan sætte landsbyer under pres

Forskere peger på en demografisk udfordring, når unge flytter fra deres hjemegn og ikke vender hjem sammen med en partner og stifter familier. 

Vibeke Grave (S) ser et samfund, der mister alsidighed, mens Bob Richard Nielsen (DD) frygter spøgelsesbyer, når skolerne lukker.

At unge rejser ud for at uddanne sig, er ikke nyt. Det nye er, hvor svært det kan være at få dem til at vende hjem igen i den livsfase, hvor de får børn, slår sig ned og bliver skatteydere.

Lektor Annette Aagaard Thuesen fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet peger på, at uddannelsessystemets geografi i praksis skubber en del unge væk.

- Hvis ikke man har muligheder lokalt, så får man jo sådan set nogle unge mennesker til at flytte væk, siger Annette Aagaard Thuesen.

Og når de først er flyttet, mener hun, at det ikke er nok at håbe på, at de en dag får lyst til at komme hjem.

- Man skal holde kontakten, så de unge er klar over, hvad der foregår, siger Annette Aagaard Thuesen og peger på, at kommuner flere steder arbejder systematisk med at holde en tråd til de unge i uddannelsesbyerne.

Hun nævner konkrete eksempler på netværk, der forsøger at gøre hjemegnen nærværende, mens de unge er væk. Et af dem er Ringkøbing-Skjern Kommune og deres netværk Klub Eksilvestjyder. De holder kontakten til unge, der er flyttet til eksempelvis Aarhus og København for at uddanne sig.

- Og så sender de jobtilbud undervejs, og de sender information om lokale arrangementer, altså oplysninger om hvad der sker i kultur og sport, fortæller Annette Aagaard Thuesen.

Fødekæden, der går i stykker

Den afgørende knude er ifølge hende ikke, at 18-årige vil afsted, men at tilbageflytningen ofte kommer for sent - eller slet ikke - og så udebliver udviklingen. 

- Dét, der er brug for, det er simpelthen familier med børn. Det er dem, der skal komme tilbage efter studiet, siger Annette Aagaard Thuesen.

Når den gruppe bliver for lille, bliver det nemlig en udfordring for hele lokalsamfundets maskinrum.

- Det er fødekæden til, at der kommer nogen ind i institutionerne, og at der er nogen, der kan passe de gamle, siger Annette Aagaard Thuesen.

Hun peger på, at man kan komme ind i en spiral, hvor hverdagen bliver mere besværlig, og det gør det endnu sværere at holde på folk.

- Risikoen opstår på baggrund af mangel på service og besvær i dagligdagen, siger Annette Aagaard Thuesen.

Unge er ikke ens

I Lolland Kommune ser Vibeke Grave (A), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, den samme udfordring, men hun advarer mod at tale om de unge som én ensartet størrelse.

- Ungegruppen er jo ikke anderledes end ældregruppen. Fordi man er ung, så tænker alle unge ikke det samme, siger Vibeke Grave.

Derfor mener hun også, at klassiske løsninger som et ungehus eller et nyt tilbud let kan ramme skævt, hvis det bliver lagt ned over hovedet på de unge.

I stedet peger hun på, at initiativer skal vokse ud af de unges egne idéer - og at kommunen i højere grad skal støtte og guide, når energien er der.

- Når de selv har en idé eller et ønske, så kan de godt have brug for, at man guider dem videre, siger Vibeke Grave.

Hun fremhæver samtidig, at de små lokale signaler betyder noget, også fordi de viser, at et område har et ungt lag og et fællesskab, man kan blive en del af.

- Nede på vores jernbanestation i Maribo bliver lavet nogle spændende tiltag, hvor nogle unge har sagt, kan vi få et mødested her, siger Vibeke Grave.

- Skolen er første dominobrik

I Guldborgsund advarer Bob Richard Nielsen (DD), der er formand for Landdistrikts-, Bosætnings- og Medborgerskabsudvalget, mod at undervurdere konsekvenserne, hvis udviklingen fortsætter.

- Hvis vi bliver en landsdel uden unge mennesker, så kommer vi til at mangle velfærdsmedarbejdere, siger Bob Richard Nielsen.

Men for ham er det ikke kun et spørgsmål om pleje og rekruttering. Det er også et spørgsmål om, hvad der sker med landsbyerne, hvis børnefamilierne forsvinder.

- Så vil der være flere skoler, der vil være i fare for at skulle lukke, siger Bob Richard Nielsen.

Han beskriver skolen som den første dominobrik i en kæde, hvor et lokalsamfund kan miste sit fundament.

- Lukker skolen først, jamen så lukker købmanden også, og så lukker hele samfundet ned, siger Bob Richard Nielsen.

Han nævner blandt andet Stubbekøbing-området som et eksempel på, hvor han mener, risikoen kan blive synlig, hvis børnefamilierne bliver for få.

- Så er hele området i fare for at blive en spøgelsesby, siger Bob Richard Nielsen.

Ser ikke en fremtid på Lolland-Falster

I en rundspørge foretaget af Folketidende blandt unge i Rødby svarer 11 ud af 13, at de ikke regner med at bo i Lolland Kommune om 10 år, og 12 ud af 13 svarer nej til, at de ser en fremtid for sig i kommunen. På Nordbyskolen i Nykøbing i Guldborgsund Kommune svarer et flertal også, at de ikke forventer at bo i området om 10 år. (indsæt link til artikel her)