De skraber, slider og efterlader kokasser - og naturen elsker det

I august indtog 30 taurus-okser den lollandske vildmark, Saksfjed, og de har allerede haft stor effekt.

Det fortæller chef for vildmarkerne, Thor Hjarsen.

- Vi kan se, hvordan de skraber, slider og skaber variation i landskabet. Mere variation, som vi mennesker ikke kan skabe med maskiner, fortæller vildmarkschefen under Hempel Fonden. 

- De er en slags økosystem-ingeniører, siger Thor Hjarsen.

Tauros-okserne blev sat ud i Saksfjed Vildmark tæt på Rødbyhavn i august for at forbedre biodiversiteten.

- Et halvt år er ikke så lang tid, men de har alligevel haft en stor fysisk påvirkning af arealerne, siger Thor Hjarsen.

Når tauros-okserne skraber og slider på græsarealerne, bliver jorden blottet og bliver således spirebed for nye planter.

- Og så bidrager de med gødning i form af en masse kokasser. I Danmark er de levested for op 100 arter af insekter, siger Thor Hjarsen.

- Det er for eksempel gødningsfluer og møgbiller, forklarer vildmarkschefen.

Tauros-okserne har ikke kun en effekt på de åbne arealer i Saksfjed Vildmark. Thor Hjarsen sammenligner dem med elefanterne i Afrika.

- I skoven knækker de grene af træerne for at spise bladene, som elefanter gør, siger han, og forklarer:

- Det skaber dødt ved, som giver nye og flere levesteder for biller og svampe, siger han.

 Dødt ved er en fællesbetegnelse for dødt plantemateriale i forskellige stadier af nedbrydning.

Foruden blade lever okserne også af hvidtjørn og blomsterknopper.

Tauros-oksern, der skaber stor variation, er særligt gode til at forbedre biodiversiteten.

- Jo mere variation i landskabet, desto flere levesteder for vilde arter, forklarer Thor Hjarsen, der også siger, at okserne er med til at sikre, at det ikke gror til og skaber en mosaik af store, lysåbne områder.

Ligeglade med mennesker

Selvom Tauros-okserne i høj grad passer sig selv, er de stadig bag hegn og bliver betragtet som husdyr. Det betyder, at de jævnligt skal efterses af en dyrlæge og have taget blodprøver. Og det tager de pænt, siger Thor Hjarsen.

- Når flokken er samlet, bliver de ledt ind i fangfolden og efterset og får taget blodprøver, fortæller han.

Tauros-okserne bliver ikke fodret, men lever af den vegetation, de kan finde.

- Vi oplever, at de trækker væk og ikke gider kontakt med mennesker. At mennesker ikke er nogen, man skal hilse på. Det er en adfærd, vi ønsker, forklarer vildmarkschefen.

Mest biodiversitet for pengene

Hempel-fonden, der ejer Saksfjed Vildmark, har som erklæret mål at skabe mere vild natur og mere biodiversitet. 

Med tauros-oksernes stavren rundt og ommøblering af området, får fonden værdifuld viden om, hvilken påvirkning, taurusserne har på naturen.

- Det kan man bruge til at forvalte vores natur til bedre og mere omkostningseffektivt, siger Thor Hjarsen, der forklarer, at det kan hjælpe med at vise, hvordan man får mest biodiversitet for pengene.

Vender tilbage til Lolland

Taurus-okserne, der er en del af et større avlsprogram, er fremavlet fra syd- og østeuropæiske arter, man mener har gener, der ligger tættest på de oprindelige ur-okser. 

Og de har nemlig været her.

Under anden verdenskrig fandt man i en udgravning på Lolland tre kranier af urokser, fortæller Thor Hjarsen.

- De har altså været her, fortæller vildmarkschefen, der også fortæller om Kæmpehjorten og det uldhårede næsehorn, der også har været en del af faunaen på vores breddegrader.

Åbent for alle

Thor Hjarsen fortæller at Saksfjed Vildmark er åben for alle. Der er to områder på henholdsvis 320 og 450 hektar med offentlig adgang.

Han opfordrer til, at man kommer forbi.

- Sætter sig i græsset og observerer dyrene og naturen, siger han, og forklarer at man skal holde en passende afstand til dyrene for deres tryghed og velbefindende. Det er minimum 50 meter til både okser og de vilde heste.