20. januar eksploderede en båd i havnen i Stubbekøbing, og flammerne bredte sig til en anden båd ved siden af. Allerede samme aften anholdt politiet en 36-årig mand, som var kommet voldsomt til skade i forbindelse med branden.
Smurt ind i blod og med store brandsår var han flygtet fra stedet, og han erkendte, at det var ham, er havde sat ild til båden, som tilhørte firmaet Snaptun Fisk, der har havbrug i Grønsund.
Brandstifteren blev først varetægtsfængslet in absentia, da han var indlagt på hospitalet og ikke kunne møde i retten. Det kunne han nogle dage senere, hvor han mødte i retten og erkendte sig skyldig. Han meddelte også, at han gerne ville svare på spørgsmål - men det kom til at ske bag lukkede døre.
Se video fra branden her. (Artiklen fortsætter efter videoen.)
Offentligheden fik derfor ikke hans forklaring at høre. Men nu har sagen været for retten, og selv om manden erkendte de faktiske omstændigheder - at han havde købt en dunk benzin og sat ild til båden - blev sagen ført som en domsmandssag og ikke en tilståelsessag. Anklageren og forsvareren var nemlig uenige om, hvilken paragraf han skulle dømmes efter.
Annonce
Straffelovens paragraf 181 - Ildspåsættelse
§ 181 Forvolder nogen ellers ildebrand på fremmed ejendom, straffes han med fængsel indtil 6 år.
Stk. 2. På samme måde straffes den, der med forsæt til at besvige brandforsikringen eller krænke panthaveres rettigheder eller med lignende retsstridigt forsæt forvolder ildebrand på egen ejendom eller på andens ejendom med ejerens samtykke.
Stk. 3. Straffen kan stige til fængsel i 10 år, hvis der foreligger særligt skærpende omstændigheder.
Kilde: Danske Love
- Det var fordi, vi i anklagemyndigheden mente, at den her brandstiftelse var begået under det, vi kalder særligt skærpende omstændigheder, fortæller anklager Baran Temizsoy.
Anklagemyndigheden mente nemlig, at manden må have - eller burde have - indset, at branden kunne udsætte andre mennesker for fare, da branden blev antændt på en havn, hvor der lå andre både.
- Det ikke er fordi, der har været en konkret fare. Men der har været sådan en potentiel fare, som gør, at man siger, at der er skærpende omstændigheder, uddyber Baran Temizsoy, som derfor plæderede for en dom på omkring halvandet års fængsel - og alternativt et års fængsel, hvis retten fandt, at der ikke forelå skærpende omstændigheder.
Blev løsladt
Men retten mente ikke, der var grundlag for at dømme efter paragraffen om særligt skærpende omstændigheder (se faktaboks) og fastsatte straffen til otte måneders fængsel - heraf seks måneders ubetinget og to måneders betinget fængsel. Og da manden har siddet varetægtsfængslet siden slutningen af januar, blev de seks måneder betragtet som afsonet, og han blev derfor løsladt.
Dommen afspejlede også en nylig reform, som skal mindske ventetiderne ved domstolene. Han fik derfor "rabat", fordi han havde erkendt sig skyldig.
Manden valgte at modtage dommen, og de to måneders ubetinget fængsel kan udløses, hvis han igen dømmes. Han blev også pålagt at rette sig efter det, hvis Kriminalforsorgen mener, at han bør gå i behandling for alkoholmisbrug.
Det er ikke et uheld eller et eller andet. Han har udset sig specifikt den båd og går ned og overhælder den med benzin.
Baran Temizsoy, anklager
Anklagemyndigheden overvejer til gengæld at anke dommen til landsretten, men skal først studere dommen nærmere.
- Det var jo ikke det, vi havde lagt op til. Men vi
fik en ganske kort begrundelse fra retten i forhold til domfældelsen, så vi bliver nødt til at læse nærmere og se, hvad det er, man egentlig har lagt vægt
på, og hvad man ikke har lagt vægt på, siger Baran Temizsoy.
Han tilføjer, at anklagemyndigheden i den forbindelse også vil se på, om rabatten for at have erkendt er rimelig.
Annonce
- Vi skal lige læse, hvordan man kom frem til det. Fordi vi mener jo, at der var en
erkendelse, men har man reelt sparet politiet og anklagemyndighedens ressourcer? spørger han.
Ville ramme den båd
Men hvorfor satte manden overhovedet ild til båden? Det skyldes, at den blev brugt til at sejle foder ud til fiskene i havbrugene i Grønsund.
Snaptun Fisks båd udbrændte totalt. Arkivfoto: David ArnholmDavid Arnholm
- Det
her med opdræt af fisk er han imod. Det var den
primære årsag. Det er ikke et uheld eller et eller andet. Han
har udset sig specifikt den båd og går ned og overhælder den med benzin, som han har købt forinden. Det var også derfor, at han nægtede sig skyldig i forhold til de særligt skærpende omstændigheder, for han siger: "Mit mål var at gøre skade på den der
båd. Ikke også gøre skade på nogen mennesker eller noget." Han mente jo også, at han orienterede sig og
sikrede sig, at der ikke var mennesker og så videre. Så det underbygger jo hans
efter hans egen opfattelse, at hensigten alene har været at ramme den der båd, fortæller Baran Temizsoy.
Branden blev antændt et par uger efter, at fiskehandleren Jakob Clausen fra Aarhus havde vakt stor opsigt med en melding om, at han ikke længere ville sælge opdrættede fisk. Det er et ringe og ulækkert produkt, meldte han ud.
Den dømte fra Stubbekøbing handlede på egen hånd og var ikke del af en gruppe, vurderer anklagemyndigheden.
Under retssagen blev nogle vidner, som var til
stede ved branden, afhørt, ligesom en brandteknikker blev udspurgt om det tekniske ved branden - om hvordan den var opstået, og hvor farlig den var.