Ekspert har regnet på udligningen: Lolland kan stå til to milliarder mere

Hvor mange penge har en kommune egentlig brug for?

Det spørgsmål er en del af grundlaget for den kommunale udligning, hvor økonomisk stærke kommuner bidrager til kommuner med dårligere økonomiske vilkår.

Men ifølge statskundskaber og privat seniorforsker Mikael Hertig, der har beskæftiget sig med kommunal udligning siden sin studietid, kan selve måden, man sammenligner kommunerne på, have stor betydning for resultatet.

Han har derfor taget officielle tal for kommunernes indtægter og beregnede udgiftsbehov og regnet på dem på en anden måde.

For Lolland giver det et markant resultat.

I Hertigs alternative beregning får Lolland en samlet positiv afvigelse på omkring 2,08 milliarder kroner.

Det betyder dog ikke, at Lolland Kommune har to milliarder kroner til gode hos staten.

Beløbet viser derimod, hvor langt Lolland ligger fra den kommune, der befinder sig midt i feltet, når Hertig bruger sin alternative metode. 

Gennemsnit eller median?

Hertigs pointe handler om forskellen på gennemsnit og median.

Et gennemsnit finder man ved at lægge alle kommunernes tal sammen og dele med antallet af kommuner.

Medianen findes på en anden måde. Her stiller man alle 98 kommuner op fra lavest til højest og ser på værdien i midten.

Forskellen kan være vigtig, hvis nogle kommuner ligger meget langt fra resten.

Har man eksempelvis fem personer med nogenlunde almindelige indkomster og en enkelt milliardær, vil milliardæren trække gruppens gennemsnit kraftigt op. Medianen bliver derimod langt mindre påvirket, fordi den kun ser på, hvem der ligger i midten.

Hertig mener, at kommunernes økonomiske forhold på samme måde er så forskellige, at det er relevant at undersøge, hvad der sker, hvis man sammenligner med medianen.

- Både på indtægtssiden og på udgiftssiden er tallene skævt fordelt. Derfor mener jeg, at man bør se på, om gennemsnittet er det rigtige udgangspunkt, siger Mikael Hertig.

To milliarder til Lolland

Hertig kigger på to ting. Det ene er, hvor stort et beskatningsgrundlag Lolland har. Altså groft sagt hvor stærkt et økonomisk grundlag kommunen har for selv at skaffe skatteindtægter.

Her ligger Lolland under medianen blandt landets kommuner. Hertig omsætter forskellen til et beløb på omkring 1,25 milliarder kroner.

Derefter ser han på kommunens beregnede udgiftsbehov. Det er et officielt mål for, hvor store udgifter kommunen forventes at have på baggrund af blandt andet befolkningens sammensætning.

Her ligger Lolland over medianen. Den forskel beregner Hertig til omkring 829 millioner kroner.

Når de to beløb lægges sammen, bliver resultatet cirka 2,08 milliarder kroner.

Altså, Lolland har både et svagere indtægtsgrundlag og et større beregnet udgiftsbehov end den kommune, der ligger i midten.

Derfor bliver Lollands afvigelse stor i hans regnestykke.

Ikke to milliarder på vej

Men her kommer det vigtige forbehold.

De 2,08 milliarder kroner er ikke forskellen mellem det beløb, Lolland får i dag, og det beløb kommunen ville få med en ny udligningsordning.

Hertig kalder selv tallet et konstrueret estimat.

Hans beregning viser, hvad der sker, når de officielle tal bliver sat op på en anden måde. Men det er ikke et færdigt forslag til, hvordan en ny udligningsordning skal se ud.

- Det her kan ikke bruges direkte, som om det var et beslutnings- eller lovforslag. Det er en kritik af den nuværende ordning. Spørgsmålet er så, hvad vi skal gøre, siger Mikael Hertig.

Vil have metoden undersøgt

For Hertig er pointen derfor først og fremmest, at regnemetoden betyder noget.

Bruger man gennemsnittet som pejlemærke, får man ét billede af forskellene mellem kommunerne. Bruger man i stedet medianen af kommunerne som pejlemærke, får man et andet.

Og i Hertigs alternative beregning står Lolland markant ud.

Han mener derfor, at spørgsmålet bør undersøges, når politikerne skal diskutere en kommende reform af den kommunale udligning.

For regnestykket viser ifølge ham, at spørgsmålet ikke kun er, hvor mange penge der skal flyttes mellem kommunerne.

Det handler også om, hvordan man overhovedet måler forskellene mellem dem.