Fødevarechecken smører smør på fedt

Regeringens fødevarecheck er lanceret som en håndsrækning til de danskere, der er hårdest ramt af de stigende priser på dagligvarer. Intentionen bag initiativet er umiddelbart sympatisk. At sikre, at ingen falder helt igennem i en tid, hvor mange oplever et pres på privatøkonomien. Problemet er bare, at når man ser nærmere på, hvordan ordningen er skruet sammen, er udførelsen problematisk.

Fødevarechecken er næsten et skoleeksempel på dårlig målretning - og som et eksempel på, hvordan socialpolitik ikke bør designes. I stedet for at ramme dem, der reelt har svært ved at få økonomien til at hænge sammen, spreder ordningen støtten så bredt, at den i praksis mister sin sociale begrundelse.

Grundsten i velfærden

Tal fra CEPOS viser, at omkring 17.000 familier vil modtage en fødevarecheck, selvom den ene i familien har en årsindkomst på over en million kroner. Det er svært at forklare, hvorfor familier med så høje indkomster skal have social støtte finansieret af fællesskabet - især når der samtidig findes familier, som må vende hver en krone for at få hverdagen til at fungere.

Jeg forstår fuldt ud behovet for at hjælpe danskere, der er økonomisk pressede. Det er social ansvarlighed, og det er en grundsten i den danske velfærdsmodel. Men det er til gengæld samfundsøkonomisk uansvarligt at sende sociale ydelser til familier med millionindtægter. Når midlerne ikke målrettes dem med størst behov, risikerer man både at spilde skattekroner og at underminere opbakningen til velfærdssystemet som helhed.

Et omfattende system

I Danmark har vi i forvejen et omfattende system af ydelser, tillæg og fradrag, der netop har til formål at tage højde for indkomst, formue og familiens størrelse. Der findes allerede mange “dybe tallerkner”, som kan bruges mere effektivt. Der er derfor ingen god grund til at opfinde nye, skæve ordninger, der lægger endnu et lag kompleksitet oven på et i forvejen kompliceret skattesystem.

Problemet stopper ikke ved, at fødevarechecken gives til familier, som reelt ikke har brug for den. Ordningen indebærer også, at nogle af disse familier kan ende med at modtage et markant højere beløb end familier med et langt større økonomisk behov. 

Et par med ét barn og en samlet årsindkomst på knap en million kroner vil i teorien kunne modtage op mod 5.000 kroner, mens et par med fire børn og en årsindkomst på 750.000 kroner må nøjes med det halve. Det strider imod enhver grundlæggende forståelse af rimelighed og social balance.

Mere rodet, mindre logisk

Vores skattesystem er allerede komplekst og svært gennemskueligt for mange borgere. 

Med indførelsen af fødevarechecken er systemet kun blevet endnu mere rodet og mindre logisk. Hvis målet er at hjælpe dem, der har mest brug for det, burde løsningen være enklere, mere målrettet og mere retfærdig - ikke endnu et lappeløsningseksperiment, der rammer ved siden af.