Lytteposten i Gedesby ville blive smadret som det første - inden den store landgang

Der ville ikke have været meget tilbage af efterretningstjenestens ”hemmelige” lyttepost i Gedesby på det sydlige Falster, hvis den kolde krig var gået til at blive glohed. 

- Lolland-Falster ville være blevet angrebet fra luften af fly fra 3. Flyarmé på krigens første døgn. Forsvarets Efterretningstjenestes varslingsstation i Gedesby ville være nedkæmpet som noget af det første. 

Det fortæller Steen Andersen, ph.d., seniorforsker på Rigsarkivet og forfatter til det netop udkomne 700 sider store værk ”Planerne om at eliminere Danmark”.

Her afdækker han på omfattende vis atomtruslen og østblokkens angrebsplaner under den kolde krig med polske tropper som den militære spydspids. 

Ville miste momemtum

Ifølge planerne skulle angribende fly under det første døgn af en regulær krig smadre en lang række militære installationer inden et hovedangreb og en landgang i det østlige Danmark. 

- I bund og grund ville forholdene til en landgang nok være mest ideelle på Falster, hvor der er perfekte invasionsstrande. Men man vidste jo fra fjendens side, at der var sprængladninger i broerne over Storstrømmen og Masnedsund. Og det ville jo så betyde, at man skulle rykke en stor invasionsstyrke videre i landgangsfartøjer til et nyt brohoved på Sjælland - og det ville ikke være optimalt ved et angreb. Man ville simpelthen miste momentum, fortæller Steen Andersen. 

Han har de seneste år gravet dybt i de polske militærarkiver og kan indgående beskrive østblokkens skarpe og operationelle angrebsplaner over tre årtier frem til slutningen af den kolde krig. 

Kræver en stor havn

Og planen fra polsk side var en fuldskala landgang i Faxe Bugt, selv om der er flere sten langs kysterne og højere skrænter. 

Samtidig ville man også have den store industrihavn i Faxe Ladeplads til at landsætte tungt materiel. 

- En ting er at komme i land med de første enheder, altså 6. luftlandedivision som ville lande ved Borup-plateauet. Og så ville 7. landgangsdivision gå i land i Faxe Bugt og Køge Bugt. De enheder skulle skabe et brohoved. Det, der skulle vinde kampen for dem på Sjælland, var 15. mekaniserede division på 15.000 mand og med to kampvognsregimenter. Skal man landsætte sådan en stor enhed, så kræver det en havn. Og her ville havnen i Faxe Ladeplads have været epicentret, fortæller Steen Andersen. 

Værftet i Nakskov

Mens hovedstyrken derfra ville trænge ind på Sjælland for tage kampen op mod danske styrker, så var planen, at andre polske enheder skulle rykke sydpå for at tage broerne til Falster. 

Her ville de ifølge forskeren været blevet mødt af danske enheder under COMLANDZEALAND, hvor lokalforsvarsafdelingen STORSTRØM havde ansvar for forsvaret af Lolland-Falster. Deres opgaver var primært bevogtning af broer og imødegåelse af landsætninger.

- Så kampen ville være blevet foldet ud, og på den måde ville fjenden være kommet til Lolland-Falster. Målet var på den måde at komme til at kontrollere de indre danske stræder, og samtidig var det planen, at Sjælland og Lolland-Falster skulle fungere som en fremskudt base med værftskapacitet for den sovjetiske Østersøflådes videre operationer ud i Nordsøen og Atlanterhavet. Og på den måde ville blandt andet skibsværftet i Nakskov, der på det tidspunkt var et af landets største, være kommet til at spille en rolle i forhold til Warszawapagtens videre kamp, siger Steen Andersen. 

Klar til at bruge a-våben

Et af de gennemgående træk ved de forskellige angrebsplaner gennem tre årtier er den store villighed til at bruge atomvåben. 

- I forhold til landgangen på Sjælland var polakkerne jo nærmest bange for, at det kun ville lykkes for dem ved at bruge taktiske atomvåben på slagmarken. Det interessante ved at studere disse øvelser og angrebsplaner er, at når Nato øver og bruger atomvåben, så stopper øvelsen, for der er ikke mere at komme efter. I østlig optik er det først ved brugen af atomvåben, at krigen starter. Og de har en opfattelse af, at deres egne soldater sagtens kan fungere i et område med atomforurening. Man er simpelthen villige til at tage meget store tab. Det har også et budskab til os i dag. Der er ingen tvivl om, at skulle Rusland i dag slås mod Nato, så vil de tage handskerne af og bruge atomvåben, mener forskeren. 

Bliver meget nærværende

Steen Andersen er selv født i 1972 og oprindelig fra Nyråd ved Vordingborg og husker stadig tiden fra begyndelsen af 1980’erne. 

- Jeg spurgte min mor dengang "hvad gør vi, hvis atomkrigen kommer". Det var da noget, man selv i barnets univers frygtede. Og når jeg så i dag sidder som voksen og hærdet historiker og ser, at der i angrebsplanen fra 1970 skulle være brugt atomvåben netop ved Vordingborg, løber det mig da koldt ned ad ryggen. Så bliver det pludselig meget nærværende.