Guldborgsund

Der bliver både givet og taget, når Jeppe Brandt er i kamp. Privatfoto
Der bliver både givet og taget, når Jeppe Brandt er i kamp. Privatfoto

Når frygt møder styrke: Derfor går han ind i buret igen og igen

MMA-kæmper Jeppe Brandt sætter ord på frygten, adrenalinen og hvorfor han alligevel elsker at træde ind i buret.

Offentliggjort Sidst opdateret

Hvorfor leve et liv, der drejer sig om at træne og slås?

- Jeg har altid godt kunnet lide at slås. Jeg har aldrig trukket mig fra en slåskamp.

- Det giver mig noget helt sindssygt at kæmpe. Det giver mig en helt speciel følelse.

- Selv til træning at få lov til at bryde og mosle og slås. Jeg elsker træningen og livsstilen.

- Når jeg forbereder mig til en kamp, er jeg nervøs, men det giver mig også en virkelig stærk følelse af at være fokuseret på et mål.

- Den følelse jeg får, når jeg går ind i buret, er helt speciel.

Er det det bedste, der findes?

- Det er det bedste, der findes, men det er også noget af det mest ubehagelige, der findes på samme tid.

- Det er en blanding af, at jeg er så bange, at jeg ikke kan stå på mine ben, men samtidig føler jeg mig så stærk og så hurtig.

- Når adrenalinen pumper, mærker jeg, at jeg er så skarp på en måde, som jeg aldrig får lov at være i andre situationer.

- Jeg forestiller mig, det måske er som at være i krig.

Hvor hårdt er det mentalt at være væk fra din familie i Danmark?

- Jeg har været vant til det. Vi flyttede meget, da jeg var barn. Jeg er lidt vant til at sige farvel. Det er faktisk sværere at sige farvel til min kæreste. 

- Jeg er vant til at tage væk fra familien. Jeg er vant til ikke at se min bror, min far eller min mor i længere tid. Jeg er vant til ikke at komme til familiefødselsdage. Det er indgroet, helt fra vi var små. 

- Nogle gange, når jeg er hjemme (i Danmark, red.), tænker jeg,  det kunne det være rart at have en simpel hverdag. Men det kan jeg ikke. Så ville jeg mangle det der sus. Jeg ville mangle følelsen af at være presset op til en kamp.

- Det er 100 procent både det hårdeste og det fedeste.

- Men det må ikke lyde som om, jeg er ligeglad med min familie. De har støttet mig og betydet alt for mig på den rejse - især min far, som har været der i medgang og modgang som den eneste.

- Min far har gjort mig til den mand, jeg er. Han har givet mig den mentalitet og styrke, der bærer mig frem.

Tænker du nogensinde over, at det en dag kan få konsekvenser for dit helbred og dit ve og vel?

- Nej, det er jeg ligeglad med. Det er det hele værd. Det er en voldssport.

- De slag, man ser folk tage og give - de er rigtige. Det gør ondt.

- Når man går ind i buret, er det ligesom at slås uden noget. Handskerne er tynde som papir og du må give albuer og knæ.

- Det har aldrig gjort mig nervøs før en kamp - det at blive skadet.

- Viljen til at vinde skal være stærkere end frygten for at tabe.