Lolland

Flere politikere blev overrasket over fjernelsen af natfærgeberedskabet. Collage: Nicklas Linnemann

Politikere føler sig ført bag lyset

Flere politikere føler, at der er blevet hemmeligholdt information for dem og bakkes op af ekspert, der mener, at almindelige forvaltningsretlige principper og oplysningspligt er overtrådt. Administrationen mener ikke, at der er noget at komme efter.

Offentliggjort

Lolland Kommune sløjfer natberedskabet til Askø, Fejø og Femø fra 1. juni 2026. Det kommer ud i en pressemeddelelse fra Lolland Kommune den 24. februar i år.

Georg Håkon Pedersen føler ikke, at der bliver lyttet til de nye medlemmer af byrådet. Arkivfoto: Ingrid Friis

Egentlig er der intet besynderligt i, at administrationen informerer borgerne i Lolland Kommune om fjernelsen af beredskabet til øerne. Dét, der får politikerne til at stejle, er, at de intet vidste om fjernelsen inden da.

Føler du, at administrationen tilbageholder informationen fra jer politikere?

- Ja, siger Georg Håkon Pedersen (DD) kortfattet.

Udvalgsmedlemmet føler især, at oppositionen bliver slået i hovedet med kommentarer om, at de ikke er godt nok inde i temaerne til at forstå, hvad der foregår.

- Vi skal hele tiden have at vide, at "I er jo nye, og I er ikke inde i det, og det er jo en eksisterende plan, der er vedtaget." Ja, så informér om det, siger Georg Håkon Pedersen frustreret.

Oplyst kort før borgerne

Cirka klokken 10 den 24. februar udsender kommunen informationen om natfærgeberedskabet til politikerne, der sidder i Klima-, Teknik- og miljøudvalget. Cirka syv timer senere bliver nyheden publiceret på Lolland Kommunes hjemmeside, fortæller kommunen til Folketidende.

Henrik Jacobsen, Konservative, ser ingen problemer med den nye ordning. Privatfoto

Selv for formanden af udvalget, Henrik Jacobsen (C), kom nyheden som en overraskelse, selvom han har skubbet på for at få det gjort.

- Rent tidsmæssigt kunne jeg godt have ønsket mig, at det var anderledes, siger Henrik Jacobsen (C).

I over en måned har administrationen aktivt arbejdet med fjernelsen af natfærgeberedskabet, det viser dokumenter, Folketidende har fået indsigt i. Alligevel har administrationen på intet tidspunkt informeret, hverken formanden eller de andre politikere i udvalget.

Der har ellers været et udvalgsmøde i mellemtiden, hvor politikerne blev informeret om vigtige datoer og arbejde for udvalget, men her blev fjernelsen af natfærgeberedskabet heller ikke nævnt.

- Vi arbejder med rigtig, rigtig meget. Jeg har en rigtig bred sektor med 350 medarbejdere, der arbejder med alt lige fra det maritime til rengøring til vedligehold af bygninger. Vi orienterer ikke om alt, hvad vi laver. Det gør vi ikke, siger Ditte Ploug, sektorchef for Ejendomme og Faciliteter i Lolland Kommune.

Besluttet for lang tid siden

Beslutningen om at fjerne natberedskabet blev taget i 2023, da Færgestrategien blev vedtaget, men dengang lød planen, at det skulle fjernes 1. januar 2024. Nu, over to år senere, sker det, men politikerne i udvalget blev ikke informeret før arbejdet var færdigt.

- Det er jo ikke en beslutningssag. Derfor har det også kun været til orientering, fordi beslutningen var truffet i 2023. Det er jo lidt mærkeligt, hvis man siger, "Vi arbejder med implementering af en beslutning fra 2023", siger Ditte Ploug.

Men Professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet, Frederik Waage, ser ligesom politikerne også på situationen med skepsis overfor administrationens arbejdsgang.

For otte år siden sad Jens Erik Kistrup også i byrådet, dengang oplevede han en langt mere åben administration. Foto: Nicklas Linnemann

- Forvaltning skal jo ikke på den her måde undlade at meddele om sagsoplysninger. Det er ikke sagligt, siger Frederik Waage.

Når man spørger politikerne i udvalget, om de er blevet godt nok informeret om sagen, er svaret klart.

- Nej. Jeg ved ikke, om der er tilbageholdt nogen information. For der har ikke været nogen information. Der er jo ingen beregninger. Ingen konsekvensberegninger. Eller beregninger på økonomi. Eller noget som helst. Jeg synes det er mangelfuldt at de ikke oplyser noget om det, siger Jens Erik Kistrup (LL).

Heller ikke Benny Damgaard (DD) er tilfreds med informationen fra administrationen i sagen.

- Jeg er i den grad ikke blevet informeret godt nok, siger han.

Kan blive problematisk

Hvis det viser sig, at administrationen rent faktisk har hemmeligholdt information fra politikerne, kan det i værste tilfælde føre til konsekvenser for de indblandede embedsmænd.

Til byrådsmødet i februar stillede Benny Damgaard spørgsmålstegn ved, om administrationen havde hemmeligholdt information fra politikerne. Arkivfoto: Nicklas Linnemann

- Mit udgangspunkt er, at sådan noget her, normalt burde føre til en disciplinærsag mod embedsmændene. Det er klart i strid med almindelige forvaltningsretlige principper og oplysningspligt, siger Frederik Waage.

Og den melding overrasker ikke Georg Håkon Pedersen (DD). Til et spørgsmål om, hvad han mener om administrationens tilgang til sagen, svarer han følgende.

- Den mistænker jeg for at være ulovlig. Jeg sætter spørgsmålstegn ved det, fordi vi skal alle sammen have lige ret til oplysninger, siger danmarksdemokraten.

Rystet over udviklingen

For otte år siden sad Jens Erik Kistrup også i byrådet, dengang for Venstre. Her oplevede han at samarbejdet med administrationen var anderledes.

- Informationen var meget bedre. Jeg er lidt rystet, siger Jens Erik Kistrup.

Hvordan var det for otte år siden?

- Jamen altså, der var jo økonomi med. Så når vi skulle tage nogle beslutninger, havde vi noget at basere dem på. Der er jo slet ikke noget økonomi på den her sag, siger Lokallisten Lollands mandat.

Jens Erik Kistrup mener især, at administrationen skal sikrer, at især de nye medlemmer af byrådet bliver informeret, da de ikke har siddet med de her beslutninger tidligere.