Parti: Unge, der studerer i små byer, skal have mere SU

Igen i år tegner tallene for studieoptag det klare billede, at langt de fleste unge søger mod de større byer - København, Aarhus, Odense og Aalborg.

Det vækker bekymring hos Landdistrikternes Fællesråd, der relancerer et forslag om at hæve SU'en markant for unge, som vælger at tage en videregående uddannelse i en mindre by.

Det får nu politisk støtte.

Danmarksdemokraterne vil forsøge at få forslaget på ministerens bord for at finde ud af, om det kan lade sig gøre. Partiet er ikke selv en del af SU-forligskredsen, men det bør tages op her, siger uddannelsesordfører Marlene Harpsøe:

- Det er vigtigt at kunne opretholde rigtigt gode uddannelsestilbud, så det ikke kun er i de store byer. Vi synes, at det er et meget interessant forslag, der skal på bordet i SU-forligskredsen, så vi kan få en reel drøftelse af, om det ikke er den vej, vi skal gå.

Tvivl om effekt

Forslaget lyder, at SU'en for de studerende, der vælger en videregående uddannelse i de mindre studiebyer, skal hæves med 20 eller 60 procent, alt afhængigt af hvor langt den studerende har til den nærmeste større by med over 45.000 indbyggere.

Det vil sige, at SU'en maksimalt vil blive på knap 11.000 før skat per studerende, der er omfattet.

Diskussionen er genopstået på baggrund af de tal for studieoptag, der netop er offentliggjort. Af de knap 60.000 nyoptagne studerende er det tre ud af fire, der skal læse i en de fire store byer.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd, er glad for at høre, at der er politisk lydhørhed over for forslaget.

- Det er positivt, at det kan blive en del af de kommende politiske drøftelser af SU, siger han.

Fra forskerhold er der dog blevet stillet spørgsmål ved effekten. Bjarke Tarpgaard Hartkop fra Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har udtalt, at det for de studerende nok i højere grad handler om fremtidige beskæftigelsesmuligheder og løn, end det handler om højere SU nu og her.

Steffen Damsgaard anerkender indvendingen, men han mener, at højere SU i samspil med andre faktorer - adgang til studieboliger, bedre studiemiljø, praktikpladser og jobgaranti - vil kunne gøre en forskel.

- Det handler om en række faktorer.

Forskellige modeller

Danmarksdemokraterne har ikke lagt sig fast på den præcise takst.

- Vi vil gerne være med til at se på forskellige modeller. Vi har ikke lagt os fast på en specifik model, men vi synes, at det er et spændende forslag, siger Marlene Harpsøe.

Spørgsmål: Umiddelbart lyder det dyrt. Hvordan skal det finansieres?

- Vi er optaget af at være økonomisk ansvarlige, så det er først og fremmest noget, vi skal finde finansiering til inden for den eksisterende ramme for SU.

Steffen Damsgaard har heller ikke et bud på finansiering endnu.

- I første omgang har vi adresseret forslaget og prøvet at bringe det i spil for at skaffe den nødvendige politiske opmærksomhed. Når noget er vigtigt nok, har man jo kunnet finde ressourcerne.

Modvirk centralisering

Han nævner desuden, at det ikke er forventningen, at majoriteten af studerende nu skal læse uden for de store byer.

- Bare få tusind studerende hvert år vil få en betydning, siger han og påpeger, at regeringen bør være lydhør over for forslaget, hvis ellers regeringsgrundlaget skal opfyldes.

Her står nemlig, at regeringen vil modvirke centralisering, og at der bør være job- og uddannelsesmuligheder over hele landet.

I regeringspartiet Moderaterne mener uddannelsesordfører Rasmus Lund-Nielsen dog ikke, at differentieret SU er vejen at gå.

- Grundlæggende bør man ikke få flere penge fra staten, bare fordi man bor et bestemt sted, slet ikke når der ikke er et sagligt grundlag som højere omkostninger, skriver han i en sms.

/ritzau/