Seks unge udfordrer Danmark og 31 andre lande i klimasag
Her ses Martim Duarte, Catarina Mota, Cláudia Duarte og Mariana Duarte. Fire af de seks portugisiske unge, der har lagt sag an mod de mange stater. De kommer fra Leiria i det vestlige Portugal og har alle oplevet konsekvenserne af voldsomme skovbrande. Foto: Marcelo Engenheiro/Free
En klimasag skal i høring ved Menneskerettighedsdomstolen. Seks unge mener deres rettigheder er krænket.
Ritzau Ritzau/ritzau/
OffentliggjortSidst opdateret
32 lande inklusive Danmark gør ikke nok i kampen for at redde klimaet.
I hvert fald ikke, hvis man spørger de seks portugisere, som onsdag møder op ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg for at kæmpe for en fremtid, hvor den globale opvarmning ikke overstiger 1,5 grader.
De repræsenteres af nonprofitorganisationen The Global Legal Action Network.
- Den her sag er drevet af mennesker. Også folk fra Danmark har støttet os i vores crowdfunding.
- Jeg tror, der kommer til at være 86 advokater på den anden side af lokalet mod de seks unge, som vi repræsenterer, siger organisationens topchef, Gearóid Ó Cuinn.
Annonce
Juridisk chef hos Institut for Menneskerettigheder Marya Akhtar kalder sagen speciel.
- Det er første gang, at menneskerettighedsdomstolen skal forholde sig til, om menneskerettighederne beskytter mod klimaforandringer.
André og Sofia Oliveira er anden del af sagsøgerne. De kommer fra Lissabon tæt på kysten, hvor de frygter, at klimaforandringerne vil sætte deres hjem i risiko for stormfloder. Foto: Nuno Gaspar de Oliveira/Free
- Det vil sige, at dommen skal se på, om de forpligtelser, som Danmark og andre stater har indgået i Parisaftalen i 2015, fører til menneskeretlige krav, siger hun.
De seks unge vil have, at de 32 stater tager ansvar.
- Det, vi vil med den her sag, er at få regeringerne til at blive tvunget ud i at gøre mere. Indtil videre har al den førte politik hos alle de 32 stater været utilstrækkelig, siger Gearóid Ó Cuinn.
Hvis sagen ender i klagernes favør, vil det betyde, at alle 32 stater bliver juridisk forpligtet til at styrke klimaindsatsen.
- Det store principielle spørgsmål her er, om man kan bruge menneskerettighederne på den måde.
- Det, at man ikke har levet op til sine forpligtelser efter Parisaftalen, mener de unge, er en krænkelse af deres ret til familieliv, privatliv og retten til liv, som man finder i menneskerettighedskonventionen, siger Marya Akhtar.
Sagen føres i storkammeret, som bruges, når menneskerettighedsdomstolen skal forholde sig til noget nyt, vigtigt og principielt, som vil lægge linjen for domstolens praksis.
Dommen ventes at falde inden for 9-18 måneder.
Annonce
De sagsøgte stater heriblandt Danmark afviser flere af sagens elementer.
I et svar på anklagerne lyder det blandt andet, at Parisaftalen ikke fastsætter ét langsigtet temperaturmål om 1,5 grader.
Der henvises også til, at nogle af de videnskabelige rapporter, der er fremlagt, ikke er fagfællebedømte, hvilket betyder, at forskningen er kontrolleret af andre forskere.
- Vores sag bygger på videnskabelige beviser inklusive Climate Action Tracker (CAT), som både kigger på et lands udledning indenrigs, men også udenrigs, siger Gearóid Ó Cuinn.
CAT's "fair-share"-analyse viser, at man med Danmarks politik vil nå en global opvarmning på mellem to og tre grader i år 2100, hvis alle stater lagde samme indsats som Danmark.
Nonprofitorganisationerne Climate Analytics og NewClimate står bag CAT-projektet.
Også hvis man spørger FN's klimaråd, ser vi ind i en varm fremtid. De spår, at den globale opvarmning rammer 3,2 grader i år 2100, hvis politik på globalt plan fortsat føres, som den var i 2020.
Politikken skal ændres, og indsatsen skal øges, hvis udledning og temperaturstigning skal hæmmes.
Klimarådet i Danmark skriver i deres seneste statusrapport fra marts 2023, at samlet set finder rådet det ikke anskueliggjort, at regeringens klimaindsats opfylder målet om 70-procents reduktion af drivhusgasser i 2030 sammenlignet med 1990.
Med den førte politik i 2022 spåede Klimarådet en reduktion på 55,4 procent.
Annonce
Gearóid Ó Cuinn mener, at den danske regering langt fra gør nok for at redde klimaet, selv om regeringen ser sig selv som progressiv og grøn.
Klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) forstår de unges ønske om mere klimahandling. Han mener, at Danmark har nogle af verdens mest ambitiøse klimamål, og at regeringen arbejder hårdt på at indfri dem.
- Vi går forrest og tager vores del af ansvaret, både når det handler om at reducere vores egne udledninger, men også ved at udnytte vores viden og løsninger til at hjælpe andre med at reducere deres, siger ministeren i en skriftlig udtalelse.
Seneste artikler
- Jeg kunne godt være blevet lidt længere her i Allinge
Her er revyens første numre: - Den lokale badboy kommer hjem
NFC i problemer: Skal redegøre for økonomisk rod
Rullepølsemad blev til kro-familie: På Femø kan alt lade sig gøre
Danske boligejere ser ind i stigende udgifter efter renteløft
Mest læste artikler
Politiet advarer bedragere: - Vi skal nok få fat i jer!
Til salg-skiltet er borte: Nu er der nyt om milliondyr villa
Her er den nye købmand: - Vi har store planer for Nykøbing
Lastbil ramte bro i Maribo
Lolland stikker af på boligmarkedet: Så meget er huspriserne steget