Lang periode fyldt med historisk høje temperaturer lakker mod enden

Varmerekord på varmerekord på varmerekord.

Temperaturerne globalt fortsætter med at nå nye højder.

Hver eneste måned siden juni 2023 har været varmere end nogensinde før.

Senest er det februar, som har sat rekord. Det markerer dermed ni måneder i træk med de gennemsnitligt højeste temperaturer nogensinde målt i de respektive måneder.

Det oplyser EU's klimatjeneste, Copernicus.

Særligt den første halvdel af februar var "exceptionelt varm".

Men de mange måneder med rekord efter rekord er faktisk ikke så overraskende igen.

Det forklarer Carlo Buontempo, chef i Copernicus.

- Februar tilslutter sig den lange række af rekorder de seneste måneder. Det virker opsigtsvækkende, men er ikke særligt overraskende, fordi den fortsatte opvarmning af klimasystemer uundgåeligt fører til nye ekstreme temperaturer.

- Klimaet reagerer på koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Så medmindre vi stabiliserer dem, vil vi utvivlsomt stå over for nye globale temperaturrekorder og konsekvenserne af dem, siger han i en erklæring.

2023 var det varmeste år nogensinde målt. Og de seneste 12 måneder - fra marts 2023 til og med februar 2024 - er den varmeste periode på et år nogensinde.

Faktisk har de seneste 12 måneder i gennemsnit været 1,5 grader varmere end i årene i den førindustrielle periode 1850-1900, der i internationalt regi bruges som udgangspunkt for klimaforhandlinger.

Det er første gang, at den grænse er oversteget over en periode på et år.

Men det betyder ikke, at Parisaftalen, hvor verdens lande enedes om at sigte efter temperaturstigninger på højst 1,5 grader, er brudt.

Det kræver, at temperaturerne overstiger grænsen over en længere periode på 20 år.

Flere havde forudset, at 2024 meget vel kunne slå 2023 og blive det varmeste år nogensinde. Men risikoen for ekstrem varme i 2024 ser ud til at blive mindre end ventet.

Forklaringen er, at vejrfænomenet El Niño, der medfører højere temperaturer, er ved at fase ud tidligere end forventet.

Effekten af El Niño toppede i december, og i løbet af foråret forsvinder den helt på den nordlige halvkugle.

Det giver nogle måneder, hvor temperaturerne ikke påvirkes af vejrfænomener, indtil El Niños modpart, La Niña, rammer i løbet af sommermånederne.

Det er sådan, de to vejrfænomener plejer at afløse hinanden. Med La Niña følger lavere temperaturer.

- Det tyder på, at overgangen til La Niña sker hurtigere end forventet.

- Det betyder, at chancen for, at 2024, som havde kurs mod at blive endnu et meget varmt år, bliver et potentielt rekordvarmt år ser ud til at blive mindre, siger Buontempo til AFP.

Det er typisk, når El Niño indtræffer, at der bliver sat varmerekorder. Men det er i sidste ende de menneskeskabte klimaforandringer, der gør, at temperaturerne når nye højder.

- Udledningen af drivhusgasser fortsætter med at stige. Det vil være meget svært at forklare eller se så høje temperaturer, hvis det ikke var for drivhusgasserne, der hober sig op i atmosfæren.

- Den her El Niño har ikke været så ekstrem som den forrige, og alligevel har temperaturerne været bemærkelsesværdigt højere, siger Buontempo.

/ritzau/