19. maj fortalte Meny på havnen, at de måtte lukke butikken.
Efterfølgende kom meldingen om, at Ebbe Jørgensen, der er købmand i Meny på Parkvej parkerer indkøbsvognen.
Fra 1. juli overtager Jesper Pedersen købmandskasketten.
Han er tidligere butikschef i Meny på havnen.
Der har været Meny på menuen de seneste uger. Butikken på havnen måtte lukke, og købmanden i butikken på Parkvej, Ebbe Jørgensen, går på pension 1. juli.
Nu er den nye købmand, der skal drive butikken fra udgangen af juni, fundet - og han triller ikke så langt med indkøbsvognen.
Det er Jesper Pedersen, der tidligere var butikschef nede på havnen, som overtager butikken efter sin forgænger.
- Det bliver en stor og spændende udfordring, og det glæder jeg mig til, lyder det fra Jesper Pedersen.
- Jeg mødte personalet i går, og mit indtryk er, at det er en god gruppe, jeg overtager og skal arbejde sammen med, og en butik, der har været veldrevet, og som vi bare skal have bygget endnu mere på, siger den nye købmand.
Annonce
- Store planer for Nykøbing
Meny vil udvikle butikken på Parkvej, der hidtil har været en selvstændig købmandsbutik, og har lagt flere ting i indkøbskurven.
- Vi har store planer for Nykøbing, fortæller Kennet Berlin, der er salgs- og driftsdirektør, og fortsætter:
- Nu vælger vi at gå 100 procent ind i butikken og sætter Jesper ind.
Det gør de af flere årsager.
Meny på Parkvej skal have ny købmand. Foto: Claus Hansen
- På den korte bane vil vi gerne give butikken et facelift både ude og inde. Specielt udvendigt, hvor ejendommen står lidt trist, vil vi gerne opgradere hen over efteråret, siger han.
Men det er ikke kun udvendig, at butikken skal have en tur.
- Vi har også et ønske om at styrke ferskvareafsnittet på Parkvej yderligere. Vi har et rigtig godt team, så vi vil gerne investere yderligere også i efteråret, siger salgs- og driftsdirektøren.
- Dels fordi det er rigtig vigtigt for os, når vi driver butikker lokalt, at vi har en, der er lokalt forankret. Jesper er oprindeligt fra Nykøbing. Han kender kunderne og klientellet, og så har vi selvfølgelig også et håb om, at nogle af de kunder, der har været superglade for at komme på havnen, møder et kendt ansigt nede på Parkvej, siger Kennet Berlin.
Annonce
Aldrig sjovt at lukke
Mens Jesper Pedersen kan se frem til nye udfordringer i Meny på Parkvej, er han kommet sig over, at Meny på havnen måtte lukke.
- Det er selvfølgelig aldrig sjovt, at skulle være med til at lukke en butik ned, men det var nu engang det, vi måtte ud i, og så er der jo ikke så meget at gøre ved det, lyder det fra den kommende købmand.
Han kigger fremad og håber på at se kendte ansigter i sin nye butik.
- Vi håber, kunderne vil følge med ud til Parkvej. Det kunne være rart, siger han.
Kennet Berlin sætter stor pris på samarbejdet med Ebbe Jørgensen, der nu er kommet til vejs ende.
- Vi har været superglade for samarbejdet med Ebbe, de seneste 26 år, og vi under ham nu at få en lille smule mere tid til familien, siger han.
- Vi er dybt taknemmelige for det store arbejde, han har lagt på forskellige adresser i Nykøbing. Vi er glade på hans vegne, selvom vi kommer til at savne ham, siger salgs- og driftsdirektøren.
Guldborgsund kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Mike, Cecilie og Peter støttede op om nyt pride-initiativ
Brand i Nykøbing: Naboer hjalp til fra begge sider af hækken
Regnbue Bar fyldte Markedshallen: - Nu må vi kun lukke fem mere ind
Værested afholdt loppemarked: - Om man går i jakkesæt eller kun lige har til dagen og vejen, vil vi gerne hjælpe
Deler gratis spande ud for at undgå tilstoppede toiletter
Mest læste artikler
Bogø Færgen og motorbåd i sammenstød
Direktørpar dømt: Her er parret bag forsøg på millionsvindel
Nu er bjørnene kommet: - Jeg har gåsehud
Lang kø til åbning af butik
Bordelkontrol førte til anholdelse af 30-årig kvinde