14 beboere på Stokkemarke Plejecenter skal flytte.
Hvad er sundheds- og onsorgspladser?
Stokkemarke Plejecenter er i dag indrettet med almene ældreboliger og drives som plejecenter.
Som led i Lolland Kommunes plejeboligstrategi, der blev vedtaget i 2022, og som følge af den nye opgavefordeling mellem kommuner og regioner, er det aftalt, at der skal indrettes døgnpladser, der drives af regionen.
Pladserne er til borgere, der skal udskrives fra sygehuset, men som stadig har brug for behandling, som ikke kan ske i eget hjem.
Det oplyser Lolland Kommune.
Sundhedsreformen betyder, at plejecentret overgår til Region Østdanmark. Fra 1. januar 2027 skal plejecentret bruges til sundheds- og omsorgspladser.
Hvis forslaget om at nedlægge plejeboligerne vedtages i det politiske system, vil de 14 beboere blive tilbudt genhusning på andre plejecentre i kommunen. De vil få støtte gennem hele flytteforløbet, og kommunen dækker passende udgifter i forbindelse med flytningen.
Ledige pladser
Annonce
- Vi har flere ledige plejeboliger end borgere, der skal genhuses, og forventer, at det kommer til at gå glat. Samtidig er vi selvfølgelig opmærksomme på, at en flytning er en stor forandring. Derfor vil vi støtte de berørte borgere gennem hele forløbet og hjælpe med både praktiske og individuelle behov, så overgangen til et nyt hjem bliver så tryg og smidig som muligt, sigersektorchef for Ældre & Sundhed Pia Jenfort.
Ifølge formand for Ældrerådet i Lolland Kommune, Anne Bjerregaard, er der ikke stor utryghed blandt de 14 beboere og deres pårørende.
- Selvfølgelig er det ærgerligt, at et rigtig godt plejehjem skal lukke, og det er ikke sjovt for dem, der skal flytte. Men det har ligget i kortene, at plejehjemmet skulle bruges til nogle andre beboere, siger hun.
Ansatte fortsætter
Beboerne på Stokkemarke Plejecenter og deres pårørende har modtaget et brev med en personlig orientering om sagen. I brevet fremgår det, at beboerne vil blive opsagt inden udgangen af måneden, hvis Byrådet godkender nedlæggelsen af centret som almene boliger.
- En forandring som denne påvirker naturligvis også medarbejderne, og vi vil derfor være i tæt dialog med medarbejderne gennem hele processen for at sikre, at de får den information og støtte, de har brug for. Hvis forslaget bliver vedtaget, bliver de alle tilbudt fortsat ansættelse i kommunen, og vi vil så vidt muligt forsøge at imødekomme deres ønsker til fremtidigt arbejdssted, siger Pia Jenfort.
Sundheds- og ældreudvalget behandler sagen 2. september, og sagen sendes videre til behandling i Økonomi og Erhvervsudvalget, inden Byrådet skal træffe endelig beslutning 17. september.
Lolland kommune er i bevægelse – følg med i hvad der sker lige nu
Seneste artikler
Lastvogne blev sporet fra Danmark og derefter plyndret
14 beboere skal flytte fra plejehjem
Stor bét for NFH: Ude resten af året
Lokal godsejer og familieven mindes kong Harald
Indsætter dykkere i eftersøgningen efter Maibritt
Mest læste artikler
Hotel Falster bliver del af Dancenter-koncern
Skete for tredje gang: Betjente tog alvorlig snak med 14-årig pige
14 beboere skal flytte fra plejehjem
Cyklist slap heldigt fra sammenstød med bil
Tina fortsætter med revymaden i Nykøbing Falster