Misforstået søstersolidaritet

Lolland Kommune har ansat den omstridte sektorchef Ditte Plougs søster, Neel Ploug Olsen, som økonomisk chefkonsulent i samme sektor – Ejendomme og Faciliteter. Fra 1. februar 2025 var de ikke længere blot søstre. De var også chef og medarbejder i samme kommunale afdeling. Ikke i hver sin ende af rådhuset. Ikke i hver sin forvaltning. Nej, i samme sektor.

I himmelens navn! Hvorfor fik Neel Ploug Olsen ikke bare at vide hen over søndagens familiefrokost, at hun selvfølgelig ikke skulle søge stillingen?

”Alt er godt”

Læs også

Lolland Kommune ansætter omstridt sektorchefs søster i samme afdeling

Det hele er naturligvis håndteret efter bogen, bedyrer såvel chefsøster som alle chefers chef, kommunaldirektør Thomas Knudsen. En bog, man i så fald har bladret noget kreativt i.

Det er nepotisme. Og derfor useriøst, uprofessionelt og uværdigt for en kommune, der i forvejen har Danmarksrekord i dårlige nyheder.

Sektorchefen var ifølge både hende selv og kommunaldirektøren ikke en del af ansættelsesudvalget. Hun læste ikke ansøgningerne. Hun påvirkede ikke beslutningen. Hun trådte ud, da hun blev ”opmærksom” på, at søsteren var blandt ansøgerne.

Fint nok. Men det er jo netop ikke der, sagen ender. Det er der, den begynder.

Ser grimt ud

For kommunen bekræfter samtidig, at man har fraveget sine egne retningslinjer. Som udgangspunkt skal nære familierelationer ikke have et linjeforhold, siger kommunaldirektør Thomas Knudsen. Den regel valgte man så at se stort på, fordi ansøgerfeltet var smalt, og fordi søsteren efter kommunens vurdering var bedst kvalificeret.

Når en kommune først må forklare, at den ganske vist godt ved, hvad hovedreglen er, men at den denne gang valgte at gøre det modsatte, så er det svært at tale om andet end en ledelsesmæssig maveplasker. For selvfølgelig handler det her ikke kun om jura og formel habilitet. Det handler om dømmekraft. Om anstændighed. Om forståelsen af, hvordan en offentlig myndighed bør se ud, når borgerne kigger ind.

Og her ser det grimt ud.

Som sektorchef havde Ditte Ploug naturligvis en central placering i den organisation, der søgte en ny chefkonsulent til en månedsløn på ikke mindre end 56.000 kroner. Hun siger godt nok, at hun ikke sad i ansættelsesudvalget. Men flere af udvalgets medlemmer arbejdede under hendes ledelse

Ingen undskyldninger

Det bliver ikke bedre af forklaringerne: På den ene side lyder det, at Ditte Ploug ikke havde noget med ansættelsen at gøre, og at hun “blot” var konstitueret sektorchef, da søsteren blev ansat. På den anden side fremgår det, at flere i ansættelsesudvalget arbejdede under hendes ledelse. Altså: Hun var angiveligt så lidt chef, at hun ingen rolle havde i ansættelsen, men samtidig så meget chef, at udvalgets medlemmer refererede op i hendes ledelsesrum. 

Hvad er hun så? Inde eller ude? Chef eller næsten-chef? Det er vanskeligt at få øje på den røde tråd, bortset fra at den ser ud til at være vævet af efterrationalisering.

Chefsøster vender tilbage på skrift, og det gør medarbejdersøster også, for hun ønsker ikke at stille op til interview. Men hvis alt er så professionelt og struktureret, som der bliver skrevet i mailsvarene, vi har modtaget, hvorfor kræver ansættelsen så et særligt ledelsesarrangement, en fravigelse af egne retningslinjer?

Kommunaldirektøren forklarer, at relationer på kryds og tværs ikke er usædvanlige i en “trekvart ø-kommune”. Nuvel, Lolland er ikke Manhattan, og folk kender hinanden. Familierelationer opstår, det ved alle. Ligesom vi ved, at der er ansat koner og mænd og børn og fætre og kusiner andre steder, som kunne trænge til et eftersyn.

Men alarmklokkerne skal bimle og bamle, når en kommunal sektorchef får sin søster ind som chefkonsulent i egen sektor.

Læs også

Kommunaldirektør afviser nepotisme i ansættelse af chefkonsulent

Adspurgt om, hvordan kommunen i hverdagen sikrer habilitet og ordentlig ledelse i en konstruktion som denne, lyder svaret fra Thomas Knudsen, at han “ikke har nogen kommentarer til, hvordan Lolland Kommune driver ledelse i hverdagen”.

Den lader vi lige stå et øjeblik.

Du må gå

Problemet er ikke alene, om Ditte Ploug rent teknisk har trykket på den rigtige knap i ansættelsesforløbet. Problemet er, at kommunen frivilligt har placeret sig i en situation, som stinker af nepotisme, uanset hvor mange organisatoriske lugtfriskere man bagefter hænger op.

Det eneste rigtige er selvsagt, at den ene eller den anden søster bliver enig med sig selv – og sin chef – om at finde beskæftigelse et andet sted.

For en kommune må gerne være lille. Den må gerne være presset. Den må gerne have svært ved at rekruttere. Men den må ikke – uanset kandidatfelt – gøre ét familiemedlem til chef for et andet.

Er inhabilitet så svært at forstå?