Ukraine får en håndsrækning fra Falster

STUBBEKØBING - Jeg plejer egentlig at foretrække, at min have ikke roder overhovedet. Det er lidt svært i disse dage. Og vi har rendt så meget op og ned af trinnet på terrassen, at det er gået i stykker, som du kan se, forklarer Marian Hrychka på et sprog, der veksler mellem dansk og engelsk.

Til dagligt er han tømrer - han går og arbejder på den nye forbindelse til Sjælland, der skal stå klar her om nogle år, og som navnet antyder, er Marian Hrychka ikke af helt dansk afstamning. Ligesom hans kone, Anzhelika Klayzner, er Marian fra Ukraine. Landet, der er i hele verdens fokus lige nu. De har været bosat i Stubbekøbing lige knap et års tid, og da de, som alle andre, vågnede til nyheden om krig mellem deres hjemland og Rusland, reagerede de på to måder - begge ganske anderledes, end de fleste andre nok havde gjort:

- Jeg vil ikke sige, jeg blev glad. Det er ikke den rigtige betegnelse. Men man blev måske en smule lettet. Siden Rusland invaderede Ukraine i 2014, er der ikke rigtig sket noget. Det er, som om resten af verden ikke har opdaget det, men vi har været i krig i otte år allerede. Så det var egentlig fint nok, at han (Vladimir Putin, red.) smed masken og viste sine sande intentioner overfor hele Vesten.

Men så gik parret, assisteret af venner og bekendte, ellers i gang med at tænke konstruktivt. For hvordan støtter man sit moderland, når man sidder langt væk i ellers så trykke og rolige Danmark?

- Jeg gik over til vores naboer og sagde, at jeg følte, vi burde gøre et eller andet. Og det endte så med, at vi lavede en gruppe på Facebook. Den hedder "Sydhavsøerne hjælper Ukraine", fordi den dækker både Lolland og Falster, og så gik vi ellers i gang med at dele den med vores venner, forklarer Marian Hrychka, der tager en lille pause i familiens sofa efter mange timers hårdt, frivilligt arbejde.

Måske bare for høflig

En af de naboer, der blev hevet med ind i maskinrummet, var Katrine Folmann von Arenstorff. Hun greb bolden uden helt at vide, hvad det egentlig skulle ende med.

- Måske er jeg lidt for høflig, måske er jeg bare naiv? Men jeg sagde i hvert fald med det samme, at vi, min kæreste Simon og jeg, nok skulle hjælpe med det, vi kunne hjælpe med, så lad os da gøre det, forklarer Katrine.

Ideen blev søsat, og på 24 timer havde gruppen 300 medlemmer. I skrivende stund har den flere end 2.000 af slagsen, og det reflekterer opbakningen på alle leder og kanter bestemt også.

- Alle vil bare gerne hjælpe med det, de har. Folk kommer med det, de kan undvære - nogle har tømt hele butikker for diverse smertestillende midler, nogle køber ting for rigtig mange penge, mens andre kommer med et tæppe. Og det er fuldstændig lige meget, om det er det ene eller det andet. Folk er meget emotionelle, der er flere, der har haft en tåre i øjenkrogen, fortæller Katrine Folmann von Arenstorff.

Både Katrine og Marian melder om telefoner, der er ved at bryde sammen. Folk skriver til højre og venstre, alle med diverse tilbud om hjælp på den ene eller anden facon.

Men det kan også blive lidt rigeligt til tider - også selv om det uomtvisteligt kommer fra et kærligt og hjælpsomt sted.

- Vi mangler simpelthen ikke tøj. Der er blevet doneret en masse tøj fra de omkringliggende lande, altså dem, der grænser op til det vestlige Ukraine, hvor vi sender vores ting hen, så de meldinger, vi får fra vores samarbejdspartnere i Ukraine, er, at vi ikke behøver sende ret meget tøj. Der er i stedet en masse andet, der virkelig mangler - i store træk er der tale om medicin som for eksempel smertestillende produkter, diverse hygiejneprodukter og babyting - altså ikke legetøj, men bleer og lignende. Og så er der de ting, de mange civile, der melder sig frivilligt til at forsvare landet, skal bruge. Dem kan vi også sagtens finde plads til, fortæller Marian Hrychka.

Det er blevet mørkt udenfor - koldt har det været i timevis, siden årets sidste vintersol skinnede over Stubbekøbing mandag eftermiddag. Den enorme bunke af ting, der fylder det ukrainske pars ellers så sirlige have, vokser med større hast, end det kan sorteres og ekspederes videre af husets ejere og de mange frivillige hjælpere, der hver dag, efter de har passet deres lønarbejde, frivilligt hjælper til.

Ann Christina Lykke von Arenstorff Christoffersen, mor til Katrine og noget nær nabo til Marian og Anzhelika, står og pakker nødhjælp i skæret af en enkelt lille havelampe, der forgæves kæmper mod mørket.

- Her på Lolland og Falster kender folk jo hinanden, og vi har et rigtig godt netværk. Folk kommer med alt fra nyindkøbte fornødenheder til panodiler og bleer. Det er ret overvældende at være vidne til.