Borgmester i Guldborgsund Kommune, Simon Hansen (S), reagerer skarpt på, at Folketidende i dag kan fortælle, at et selskab stiftet af MSE-direktør Jan Sørensen er indstillet til at vinde udbuddet om kommunens nye rådhus, hotel og boliger på havnen.
Sagen er ellers planlagt som et lukket punkt på torsdagens byrådsmøde - og borgmesteren lægger ikke skjul på sin frustration over, at oplysningerne allerede nu er kommet frem.
- Sagen behandles som et lukket punkt på byrådets dagsorden på torsdag. Det har jeg, i modsætning til nogle af mine kollegaer, respekt for, siger Simon Hansen.
Det har ikke været muligt for Folketidende at komme i kontakt med Simon Hansen i telefonen, han har sendt en skriftlig kommentar over SMS.
Skade på fremtidige samarbejder
Borgmesteren kalder det dybt bekymrende, at der er lækket oplysninger fra den lukkede del af byrådets arbejde.
- Det er dybt bekymrende, at der bliver lækket fra lukkede dagsordener. Det sætter kommunens troværdighed på spil overfor samarbejdspartnere, siger han.
Ifølge Simon Hansen er risikoen ved læk ikke begrænset til den aktuelle sag. Han frygter, at konsekvenserne kan række langt ud over torsdagens afstemning.
- Både i denne sag, men ikke mindst i fremtidige sager, hvor potentielle nye samarbejdspartnere nu oplever, at man ikke kan stole på kommunens politikere. Det er jeg ærgerlig og vred over, siger han.
Seneste artikler
To nye brandstationer snart klar til brug
Q&A med Freddy Svane: Måske en tur på et brunt værtshus i Rødby
Måtte lukke efter syv dage: Nu er der nyt om café
Radio SydhavsØerne fylder 40: Klokken 11.11 skete det
En dårlig beslutning bliver ikke bedre af at fastholde den – sæt datacenteret på pause
Mest læste artikler
Valsemøllen bremser Operation X-program om Danish Agro
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Kvinde kørt på sygehuset efter ulykke
22-årig kvinde blev meldt savnet: Nu er hun fundet