Kristine Andersen og Sebastian Olsen Johansen med Agnes, der er ni måneder. Foto: Privat
De vil gerne vende hjem til Falster - men der er et par men’er
Kristine Andersen og Sebastian Olsen Johansen har uddannet sig på Fyn og overvejer at vende hjem til deres rødder på Falster. Men de er i tvivl: Er der job til dem begge – og er der en folkeskole, der ikke lukker?
Kristine
Andersen og hendes kæreste Sebastian Olsen Johansen bor ude på landet lige nord for Svendborg. De kommer fra henholdsvis Idestrup og Sakskøbing.
- Vi kan godt se os selv vende hjem, men vi har endnu ikke turdet tage springet, fortæller Kristine Andersen.
De blev
kærester i gymnasiet og flyttede derefter til Svendborg for at uddanne sig.
Sebastian Olsen Johansen har læst til maskinmester på Svendborg Internationale
Maritime Academy (SIMAC), og Kristine Andersen har læst jordbrugsteknologi med
speciale i natur og miljø på UCL i Odense.
Nu er de i slutningen af 20’erne, har fået en datter, Agnes,
på ni måneder, og er begyndt at overveje, om det er tid til at vende hjem.
Vi er glade for at komme i Nysted, men det er jo som feriegæster, hvordan ville det være at bo der?
Kristine Andersen
Det er her, Folketidende lærer dem at kende. For da vi
lancerede temaet ”Vores Lolland-Falster”, som blandt andet handler om unge, der
flytter, bosætning, fællesskaber og landsbyernes overlevelse,
modtog vi en mail på redaktionen:
Annonce
”Hej Folketidende,
Jeg læste jeres artikler omkring “Vores Lolland-Falster”, og ville da meget
gerne bidrage med min historie, hvis den kan bruges”, skrev Kristine Andersen.
I tvivl af flere grunde
Og det kan den i høj grad. For historien handler om de
dilemmaer, man som ung i slutningen af 20’erne kan stå i, når man overvejer at
vende tilbage til sin hjemegn efter endt uddannelse.
Tanken om at vende hjem til rødderne er ikke helt fjern for den lille familie, der lige nu bor uden for Svendborg. Foto: Privat
- Vi er i tvivl af flere grunde. Kan vi finde to gode jobs?
Og er skolerne gode - eller er de i fare for at lukke, er der andre af vores
venner, der vender hjem. Alt det har fået os til endnu ikke at tage springet og
at flytte tilbage, fortæller Kristine Andersen.
Familien har boet i deres nuværende lejebolig i fire år.
Samtidig har de taget “det halve spring”, som Kristine Andersen kalder det – de
har nemlig købt en fleksbolig i Nysted for at være tæt på familien.
Hun fortæller, at der er sket meget i de små lokalsamfund på
Falster, siden hun voksede op.
- Der er skoler, der er lukket. Busserne kører dårligere. Der
er mange ting, der er dårligere end de var dengang for 15-20 år siden, det er
ikke for at pege fingre ad byrådet, det er nogle udefra kommende faktorer,
siger hun.
Kristine Andersen kender til lokalpolitik og sad i byrådet i
Svendborg i den seneste byrådsperiode for Socialdemokratiet, så hun ved, at der skal prioriteres, fortæller hun.
Vil ikke køre for langt
Både hun og hendes kæreste er vant til at pendle til job.
Kristine pendler til Middelfart Kommune, hvor hun er ansvarlig for vandløb – en
tur på cirka 50 minutter – og Sebastian arbejder hos Energinet i Fredericia.
Annonce
- Vi vil gerne begge have et godt job med de samme spændende
muligheder, som vi har nu, hvor vi ikke skal køre alt for langt. Og så har vi
talt meget om, hvilken by vi skulle vælge. Vi er glade for at komme i Nysted,
men det er jo som feriegæster, hvordan ville det være at bo der?
Kristine Andersen sammen med Agnes foran deres hus i Nysted. Foto: Privat
- Det er meget en afvejning. Hvis man bor i et lokalsamfund,
kan man jo vælge at bidrage, så der sker noget i stedet for at bidrage til
fortællingen om, at det er en sovende by, hvor der ikke sker noget.
Sundby ville være nemt
- Men uanset
hvad så vil vi bosætte os et sted, hvor vi ved, at der er en folkeskole, der
ikke lukker i den nærmeste fremtid, siger Kristine Andersen.
Hun fortæller, at de også har kigget på Sundby – en forstad
til Nykøbing, der er i rivende udvikling, og hvor der er bygget ny skole.
- Det ville være den nemme løsning. Men jeg kan lide tanken om, at det er mere lokalt. Jeg er
vokset op i Idestrup – folkeskolen er lukket, men den blev omdannet til en privatskole, de prøvede at lukke busruten, og
plejehjemmet lukker lige om lidt. Men det er stadig et driftigt lokalsamfund,
fortæller hun.
Bryllup i Idestrup
Det er da også i Idestrup Forsamlingshus, at Kristine og
Sebastians bryllup skal holdes til august, og Pitstop Café, der har
forpagtningen, skal selvfølgelig stå for maden.
- Det gælder om at bakke op, siger Kristine Andersen.
- Chancerne for, at vi vender tilbage, er store. Men der er mange i vores omgangskreds, der holder sig tilbage. Vi er begge fra Falster, men hvis den ene part ikke er, så er det sværere, siger hun og uddyber:
Annonce
Jeg
tror faktisk, vi er lidt splittede i forhold til at bo i byen versus på landet.
Hvis
vi skulle blive boende på Sydfyn, ville vi helt klart sagtens kunne forestille
os at bo i Svendborg, fordi det virkelig er en by, hvor der sker meget både i
forhold til café-livet og kulturlivet.
- Men
jeg tror for mig personligt, kan de mindre lokalsamfund også noget, fordi man i
højere grad er forpligtet og også afhængige af hinanden. Til gengæld er det
selvfølgelig også mere skrøbeligt, siger Kristine Andersen.