Lolland

Det er Friis Andersen Arkitekter, som står bag tegningerne til det nye byggeri. Foto: Palle Nevad Frandsen

Efter 20 års kamp tog borgermøde en uventet drejning

Mange var mødt op til mandagens borgermøde i Maribo Hallerne.

Offentliggjort Sidst opdateret

Modstanden har været enorm i langt mere end 20 år. Én ejer har givet op på projektet, og en anden har set flere forslag skudt i sænk. Med omkring 200 tilhørere mandag aften i Maribo Hallerne er interessen for et fremtidigt byggeri ved Lilletorv i Maribo stadig stor.

Der er kun ét sted i verden, der er mere helligt end dette, og det er Grædemuren i Jerusalem.

Holger Schou Rasmussen

Maribos bevaringsforening blev stiftet for at redde købmandsgården, som i daglig tale var kendt som Grandfeldts Gård, men lykkedes ikke med det arbejde. Den historiske købmandsgård, der var den sidste firelængede af sin slags inden for Maribos bygrænse, blev revet ned i 2020. Siden har grunden stået tom.

Flere projekter har mødt modstand, mens ukrudtet samtidig er vokset højere på en af byens mest markante pladser. Man skal ikke have boet i Maribo længe for at få et særligt forhold til lige præcis dette område af byen.

- Der er kun ét sted i verden, der er mere helligt end dette, og det er Grædemuren i Jerusalem, siger borgmester Holger Schou Rasmussen (S), da han byder velkommen til borgermødet. Her er nok tale om, at overdrivelse fremmer forståelsen, men byggegrunden er meget mere end bare en samling midtlollandsk muld. Det er en del af byens dna.

Plads til 26 lejligheder

Man kan som besøgende nærmest spytte fra byggegrunden til Maribo Domkirke, og jorden er en del af den gamle klosterjord. Lige her står du i hjertet af Skimminge, der lagde grunden til den by, som siden blev til Maribo.

De mange fyldte stolesæder kan måske varsle stormvejr for ejeren af byggegrunden, Torben Skab, der er på plads i hallen. Han kan dog slappe helt af, for da der efter godt en halv time åbnes for spørgsmål, er det primært roser, der bliver sendt hans vej. Er der kritik at spore, så handler det mere om detaljer end om selve byggeriet. Sådan har det ikke været tidligere.

Byggeriet kommer forventeligt til at indeholde 26 lejligheder, der gennemsnitligt bliver på 100 kvadratmeter i størrelse. Gennem en vognport i Vestergade vil der være kig direkte ned mod søen, og i modsætning til tidligere forslag, vil byggeriet blive mindre jo tættere man kommer på søbredden.

Kræver flere dispensationer

Mange var mødt op for at blive klogere på det nye projekt. Her ses facaden ud mod Lilletorv. Foto: Palle Nevad Frandsen
Jørgen Kelø var en af de lokale borgere, der tog ordet ved mødet. Det handlede dog mere om parkeringspladser end selve byggeriet. Foto: Palle Nevad Frandsen

For overhovedet at kunne blive realiseret, vil byggeriet kræve flere dispensationer. Det skiller sig væsentligt ud fra et tidligere projekt, der er blevet lavet til grunden, og som der blev udarbejdet lokalplan efter. Det projekt blev aldrig realiseret, men da den lokalplan stadig er gældende, skal der gives dispensation til afvigelserne.

Det gælder blandt andet tagformen, altaner på den vestlige side af byggeriet, afstand til skel og antallet af parkeringspladser. Da det nye byggeri mere ligner den gamle købmandsgård af udseende, forventes det ikke at give problemer.

Der skal også gives dispensation fra kirkebyggelinjen, men det forventes heller ikke at blive et problem, da nybyggeriet er mindre eller på samme højde som nærliggende bygninger. Dispensationer til at bryde fortidsmindebeskyttelseslinjen forventer den kommunale forvaltning heller ikke vil give problemer.

Kan tage et par år

De nye lejligheder vil blive bygget på fodaftrykket af den gamle købmandsgård. Samtidig vil byggeriet genskabe gårdmiljøet, og i materialevalg samt udtryk vil det mere ligne det historiske byggeri.

Forvaltningen regner med, at dispensationer kan nå at blive behandlet af byrådet i denne måned. Det kan nemt tage et par år, før projektet kan blive realiseret, og de 26 boliger, der er en blanding af private lejemål og ejerlejligheder, står færdige.