Guldborgsund

Det er meget snart slut med at køre i bil over den gamle bro med de tre ikoniske buer. Arkivfoto: Anders Knudsen

Denne dato lukker den gamle Storstrømsbro

Vejdirektoratet har nu sat dato på, hvornår den gamle Storstrømsbro lukker for gang-, cykel- og biltrafik.

Offentliggjort Sidst opdateret

Den blev indviet den 26. september 1937. Men nu er det snart slut med at drøne over den gamle Storstrømsbro i bil eller på cykel.

Det skriver TV2 Øst, der har set et brev fra Vejdirektoratet, som er sendt ud i forbindelse med den kommende åbningsfest af den nye bro.

Om blot tre en halv uge, den 1. juni 2026, lukker broen for trafik, fremgår det af brevet.

Dermed lukker broen for biltrafik knap en uge før den store åbningsfest i weekenden 6.-7. juni, hvor der om lørdagen er cykelløb over begge broer, mens dronning Margrethe 2. også kommer forbi til officiel indvielse af den nye bro. Om søndag gælder det motionsløbet, der også kommer til at krydse begge broer.

Det lyder også i brevet, at den nye Storstrømsbro, Dronning Margrethe II's Bro, i den weekend lukker for bil- og cykeltrafik fra lørdag morgen klokken 6 og helt frem til søndag aften klokken 21.

Togtrafikken fortsætter med at køre over den gamle bro i noget tid endnu. Indtil videre er det planen, at broen fortsat skal agere jernbanebro frem til næste år, hvor skinnerne på den nye bro tages i brug.

Sådan så det ud, da de første den 23. marts fik lov til at krydse den nye Storstrømsbro: