Guldborgsund

Lige nu: Over 100 uden strøm

Lige nu er flere husstande i Nykøbing ramt af strømafbrydelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag morgen er 133 husstande i Nykøbing uden strøm.

Det fremgår af Cerius' oversigtskort, ligesom vagtchef i Cerius, Philip Olesen, bekræfter strømafbrydelsen.

Oprindeligt forventede han, at strømmen ville være tilbage klokken 12, men klokken 9.04 oplyser han, at det har ændret sig.

- De (teknikerne, red.) har konstateret, at det er en fejl, hvor de skal grave ned til kablet og udbedre fejlen, siger vagtchefen og fortsætter:

- Så der er tilkaldt gravehold til stedet, og det forventede sluttidspunkt er nu ændret til klokken 13.

Strømafbrydelsen begyndte ifølge vagtchefen klokken 05.46.

Opdateres…