Nye vandløb skal give mere liv til naturen på Midtlolland

Højt på himlen inde over Søholt Storskovs trækroner kredser en havørn majestætisk rundt, mens det på den tidligere landbrugsjord lige syd for skoven er insekterne, der summer lystigt rundt. Her blev den lollandske muld for få år siden dyrket intenst, men nu har naturen fået lov at tage over.

Siden Aage V. Jensen Naturfond købte Søholt Storskov i 2019, er der blevet arbejdet på at give vandet mere plads. Markernes dræn er væk, nye vandhuller og små søer er dukket op, og senest er et helt nyt vandløb dukket op til overfladen. Vandløb som i årevis har været skjult under jorden.

Derfor var Søholtvej spærret fem dage i juni, hvor det var nødvendigt at brække asfalten op. De vandrør, som tidligere førte markens vand ud mod Røgbølle Sø, lå nemlig alt for dybt. De skulle derfor hæves og have nye dimensioner.

- Målet er, at vi skal have så meget naturlig hydrologi tilbage i landskabet som muligt. Det gavner de naturlige dynamikker, og er med til at skabe og vedligeholde levesteder, fortæller driftsleder Ida Marquardtsen fra Aage V. Jensen Naturfond.

Har vist sit værd

Et af disse vandløb er helt færdig etableret, og bugter sig nu over den lollandske jord. Det er dog helt tørt, uden man kan få øje på så meget som en enkelt dråbe vand. Sådan skal det også være. 

- Der er ikke tale om et løbende vandløb. Når søen er fyldt op med vand, vil vandet løbe fra via vandløbet, der vil nedsætte hastigheden og holde lidt igen på vandet, forklarer hun.

Det er kun få uger siden, at arbejdet blev færdigt, men det har allerede vist sit værd. Ved de voldsomme regnskyl i sidste uge, blev vandet ledt væk uden problemer. Selv om vandrøret under Søholtvej nu ligger tættere på kørebanen, løb vandet ikke ud over vejen, og det er vigtigt.

Hjælp fra gamle kort

Nok fremstår vandløbet som nyt, men placeringen er langt fra tilfældig. Her har der gennem tiderne været naturligt vand, for ofte er dræn blevet lagt der, hvor vandet alligevel er søgt hen.

- Vi har samtidig været inde og studere gamle kort, drænkort og vandstrømninger for at finde den helt rigtige og naturlige placering af vandløbet, beretter hun.

Betydningen for jorden og naturen er Ida Marquardtsen ikke meget for at sige noget om. I Naturfonden holder man sig til fakta, og derfor samarbejder man med både Syddansk og Københavns universiteter om forskellige forskningsprojekter. Det handler både om at se på udviklingen af dyrelivet gennem de snart seks år, som Søholt Storskov har været ejet af fonden, men også effekter ved at genoprette den naturlige hydrologi og naturudvikling på de tidligere marker.

Skovsøerne er tilbage

Inde i Søholt Storskov er vandet også vendt tilbage. Flere steder mellem træerne er der dannet små skovsøer og våde skovmoser. Tidligere sørgede grøfter for, at skovbunden var tør, og der kunne plantes træer. Nu får vandet lov til at blive stående.

- Mængden af siv, der er kommet på et år, er helt vild. Vi har skabt muligheden for, at vandet kom ind, og det giver plads til andre træsorter, insekter og planter, siger driftslederen, der holder meget af de nye skovsøer.

Nok kan bøgetræerne ikke tåle det megen vand, men det gør ingenting. Når træerne dør, bliver de til dødt ved, og sådanne steder er ideelt som levested til mange insekter og fugle.

På den måde bliver storskoven stille forandret, og det der engang var produktionsskov og agerjord bliver til urørt natur.