Guldborgsund

Over 100 i Nykøbing var uden strøm

I dag var flere husstande ramt af strømafbrydelse.

Offentliggjort Sidst opdateret

Søndag morgen var over 133 husstande i Nykøbing uden strøm.

Det fremgik af Cerius' oversigtskort, ligesom presseansvarlig ved Cerius, Philip Olesen, bekræftede strømafbrydelsen.

Oprindeligt forventede han, at strømmen ville være tilbage klokken 12, men klokken 9.04 oplyste han så, at det ville tage en time længere.

- De (teknikerne, red.) har konstateret, at det er en fejl, hvor de skal grave ned til kablet og udbedre fejlen, så der er tilkaldt gravehold til stedet, og det forventede sluttidspunkt er nu ændret til klokken 13, lød det.

Klokken 13.26 oplyser Philip Olesen, at alle kunder nu har fået strømmen tilbage.

Strømafbrydelsen begyndte klokken 5.46.