Guldborgsund

I blandt weekendens fremmødte fightere var Anne Marie Sakstrup-Blom, Henrik Hansen og Lucas Strange Madsen.

Mød tre af fighterne i de gule t-shirts

Anne Marie Sakstrup-Blom, Henrik Hansen og Lucas Strange Madsen var alle trukket i de gule fighter t-shirts til weekendens Stafet for Livet.

Offentliggjort Sidst opdateret

Denne lørdag blev det årlige Stafet for Livet skudt i gang i Nykøbing.

Iblandt de fremmødte var der masser af mennesker iført gule t-shirt, som alle enten har eller har haft kræft.

Læs her hvilke fortællinger der gemmer sig bag tre af dem.

Henrik Hansen: - Jeg tænker ikke så langt frem i tiden længere

For cirka seks år siden opdagede 66-årige Henrik Hansen fra Nykøbing nogle små, mystiske pletter i ansigtet.

- Jeg har jo nok gået med det i nogle år og tænkt: nå ja, det er jo bare nogle sår, griner han.

Henrik Hansen bor i Nordbyen og arbejder til dagligt i et Outsourcing-firma i København.

Men en dag besluttede han sig for at få det undersøgt af en læge.

Meldingen lød, at han havde hudkræft.

Inden for kort tid fik han skåret pletterne væk på sygehuset, og frem til sidste år har han været til regelmæssige kontrolbesøg for at holde øje med, om kræften skulle vende tilbage.

I dag er Henrik Hansen kræftfri, men oplevelsen har ændret hans tilgang til livet.

- Jeg tænker ikke så langt frem i tiden længere. Jeg tænker mere fra dag til dag, en uge og maksimalt et år frem. For man ved jo aldrig, hvad der sker, forklarer han.

En tilgang, han værdsætter.

- Når man lever mere i nuet, sker tingene på en helt anden måde. Man griber de oplevelser, der dukker op og nyder dem.

- Jeg nyder mine børnebørn meget mere, hver gang jeg ser dem, tilføjer han.

Selv inden han selv fik konstateret sygdommen, havde han kræft tæt inde på livet.

- Jeg har selv haft en mor, der døde af lymfekræft lidt over tre år efter, det blev opdaget. Jeg var i starten af tyverne, da det skete, fortæller han.

Også hans søster har haft kræft, ligesom han kender mange, som stadig kæmper med sygdommen.

- Jeg synes, det er rigtig vigtigt at bakke op om det her, for der er mange flere, der er påvirket af kræft, end man lige går og tror, siger Henrik Hansen.

Lucas Strange Madsen: - Det er kroppen, der ikke vil - ikke mig

I år var første gang 19-årige Lucas Strange Madsen deltog i stafetten.

Hans kræftsygdom blev opdaget, da han var seks år gammel.

- Jeg havde ophævede kinder til en fødselsdagsfest i 1. klasse, og så blev det bare værre og værre, så vi kontaktede vagtlægen, fortæller han.

Lægen opdagede, at han havde en tumor i brystet.

Derfor lå han i et års tid indlagt på sygehuset, hvor han blev opereret og fik punkteret sin højre lunge.

Og selvom det nu er 13 år siden, og han i dag er kræftfri, påvirker senfølgerne ham stadig.

- Jeg har 55 procent lungekapacitet tilbage, og så har jeg lidt med min finmotorik og balance, forklarer Lucas Strange Madsen.

Alligevel er han ikke sådan at slå ud af kurs. Sidste år skrev Folketidende om den 19-årige, som dengang cyklede til Paris med sin familie for at samle ind til sygdomsramte børn.

For nylig begyndte Lucas Strange Madsen at arbejde for Elgiganten i et særligt støttende forløb, hvor der bliver taget hensyn til hans senfølger.

Her pakker og scanner han varer 16 timer om ugen, men planen er, at der langsomt skal skrues op for det ugentlige antal timer i et tempo, som kroppen kan følge med til.

- Det er kroppen, der ikke vil - ikke mig, siger Lucas Strange Madsen.

Anne Marie Sakstrup-Blom: - Jeg var lige ved at slå lægen

76-årige Anne Marie Sakstrup-Blom fra Nykøbing er bestyrelsesmedlem og frivillig kontaktperson for Kræftens Bekæmpelse Guldborgsund, hvor hun blandt andet står for at planlægge lokale arrangementer for lokalforeningen.

Inden hun blev en del af organisationen, fik hun selv konstateret kræft.

Sygdommen blev opdaget, mens hun som 44-årig arbejdede som stewardesse og ofte fik det dårligt efter arbejde.

Det fik alarmklokkerne til at ringe.

Hun gik til lægen, som gav hende beskeden om, at hun havde brystkræft.

- Jeg blev helt og aldeles rasende. Jeg var lige ved at slå lægen og tænkte: Hvorfor mig?, fortæller Anne Marie Sakstrup-Blom.

Derfra fulgte et halvt års kemoforløb samt adskillige år med kontrolbesøg.

I dag er den pensionerede stewardesse kræftfri.

- Jeg vil gerne vise, at man altså også kan leve 30 år efter, man har haft det, siger hun.

Hendes tid i Kræftens Bekæmpelses lokalforening startede derfor med rollen som frivillig vejleder i brystkræft.

Her var det vigtigt for Anne Marie Sakstrup-Blom at ændre de brystkræft ramtes måde at tænke forløbet på.

I stedet for at ærgre sig over behandlingerne, bør man i stedet være taknemmelig for, at behandlingerne overhovedet er mulige, mener hun.

- Det er jo kedeligt, at man skal opereres for brystkræft, men tænk hvis de ikke kunne operere dig, siger hun.