Succes ved kæmpekomfuret: - Det slår gnister i folks hukommelse

- Det var ren blær. Det her har været et kæmpe statussymbol dengang i 1800-tallet.

Sådan lyder forklaringen fra Ida Degn Sonberg om noget så eksotisk som et rekordstort støbejernskomfur med næsten 200 år på bagen.

Største og ældste komfur

Hun er frivillig formidler hos Reventlow-Museet Pederstrup. Her har man et særligt herskabskøkken, som rummer intet mindre end Danmarks største og ældste bevarede brændekomfur med otte blus, to ovne, varmeskab og gruekedel. 

- Folks øjne siger wauw, når de kommer herned til komfuret. Det er nærmest et damplokomotiv, lyder det fra Ida Degn Sonberg mellem pandekager og kartoffelsuppe.

Begge dele er på menuen denne torsdag, hvor det kæmpestore brændekomfur igen er et tilløbsstykke.

Faktisk så stort et af slagsen i de fem år, der er gået siden restaureringen, at selv Brødrene Price har lagt vejen forbi. De skulle bruge komfuret i et afsnit af en ny sæson om historisk mad, der sendes engang senere på året.

Hulda husker mormor

Komfuret trækker også en voksende skare af turister til. En af dem er Hulda Schouw fra Gedser. Hun er nærmest stamgæst.

- Det er noget med de her lugte og den specielle stemning, der er omkring et gammelt brændekomfur. Min mormor havde også et - godt nok meget mindre - og jeg fik lov at sidde på skødet ved siden af hendes brændekomfur. Jeg så hende bruge det som barn, og her kan jeg få de gamle minder frem igen, fortæller Hulda Schouw, som denne torsdag igen er tilbage i det autentiske herskabskøkken på Vestlolland.

Udover på torsdage er der også på tirsdage i juli åbent i køkkenet ved det store brændekomfur. Når billetten til museet er betalt, kan man stryge direkte ned og smage på fortidens retter. Sidste gang var det mælkeærter, og denne gang altså kartoffelsuppe med pandekager til.

Folkekøkken og julegås

Et folkekøkken kan også opleves 13. august, og til november venter det store julearrangement, hvor man kan få hjælp til at lave sin egen klejne. Her er der også gås på menuen.

- Sidste gang skulle den have syv timer, husker Birthe Mortensen om gåsen fra sidste julearrangement.

Hun er også frivillig formidler og klædt i kokkepigeklæder fra tidligere tider. Hun fortæller gerne om, hvordan man bruger komfuret aktivt. Det samme gør Ida Degn Sonberg.

Herskab og tjenestefolk

 - Der er ingen tvivl om, at det var ligesom i Upstairs Downstairs (tv-serien Herskab og Tjenestefolk på dansk, red.) med mange folk i køkkenet til at servere for dem, der boede ovenpå. Men man har kunnet klare sig med en håndfuld ansatte i køkkenet for det meste. Kun til de helt store fester var der måske 20 ansatte i sving omkring køkkenet, fortæller Ida Degn Sonberg. 

Der laves mad efter gamle opskrifter hentet i eksempelvis Madam Mansgaards kogebog. Der bliver også fortalt om det hårde liv, det også var at arbejde i et herskabskøkken i 1800-tallet og 1900-tallet.

Det slår gnister

- Det her komfur har formentlig dengang i 1800-tallet aldrig været slukket. Det har været husets store varmekilde hele vejen op gennem etagerne, og dem, der sov tættest på skorstenene, har været de øverste i hierarkiet, fortæller Ida Degn Sonberg.

Formidlingen af brændekomfuret i det store herskabskøkken er noget, som museets gæster virkelig har taget til sig. Kokkepigerne, som er i fuldt ornat, fortæller om livet hos folkeholdet, og om herskabets spisevaner. Alt imens de laver tidstypiske retter, føder ilden med brænde og viser, hvordan komfuret fungerer og lader gæsterne være med.

- Det slår gnister i folks hukommelse. Der er mange, som kan huske brændekomfuret. Det her med at komme ned og mærke varmen fra et kæmpestort brændekomfur, indsnuse alle duftene i et gammelt køkken og så den her ro. Det kan virkelig noget, fortæller museumsinspektør Cecilie Bønnelycke, der også gerne trækker i kokkepigeklæder.