Kurt fra Lolland har trådt 673.000 kilometer på sin cykel

Kurt Klinke er glad for at cykle.

Faktisk så glad at han efter eget udsagn har tilbagelagt 673.100 kilometer på den tohjulede i løbet af 27 år. Og så har han næppe talt de allerførste kilometer på barndomsøen Lolland med i det regnestykke. 

Opvæksten skete på Brumosegaard nær Birket, tæt ved hvor vejen deler sig og fører til henholdsvis Torrig og Kragenæs. Det var dengang under besættelsen, hvor Birket talte mange butikker, andelsmejeri og forsamlingshus. Her cyklede Kurt Klinke glad afsted til Birket Skole og senere til Torrig Vig for at stryge rejer eller til havnen i Kragenæs for at bade og kigge på fiskerbåde.

Alt dette fortæller nu 86-årige Kurt Klinke om i sin for nylig udkomne bog ”Mit livs forhindringsforløb”.

Bump på livets vej

Og bump på livets vej har der været en del af for Kurt Klinke, der har skrevet på bogen i halvandet års tid.

- Oprindeligt satte jeg mig for at skrive den for mine børn og børnebørn, så de kunne få indsigt i mit liv. Men der var også noget meditativt ved at skrive den. Og minderne er kommet sådan lidt stykvis undervejs i skrivefasen, hvor der har været god tid til at tænke over tingene. Børnebørn og familie er både blevet lidt overraskede over at læse om noget fra min fortid, men også begejstrede for blandt andet at læse om de andre grene af familien. Det er en selvbiografi, men jeg håber, at bogen også kan være interessant at læse, hvis man eksempelvis interesserer sig for cykling.

Sådan fortæller Kurt Klinke, som i dag bor på Sjælland, men stadig med glæde mindes barndomsårene på det vestlige Lolland. 

Artiklen fortsætter under billedet.

- Birket var en storby for mig dengang, og jeg har gode minder fra min barndom. Min slægt er fra Lolland, men der er ikke så meget tilbage. Til gengæld kunne det være spændende at komme i kontakt med nogle af de gamle klassekammerater fra Vestlolland, siger Kurt Klinke.

Han fortæller i bogen med begejstring om både skolegang, markarbejde, roeoptagning og håndboldkampe på idrætspladsen i Birket.

Han var dog kun 10 år, da faren døde, og tilværelsens mere hårde sider viste sig. Gården blev solgt - og en ny tid ventede på Nakskov Kommunale Mellemskole.

Cyklede til København

Den første længere tur på cykelryg foregik samme år som konfirmationen i Sankt Nikolai Kirke, i 1953, og der blev trådt i pedalerne hele vejen fra Vestlolland til København, hvor færgen til Bornholm ventede.

De første af rigtig mange kilometer på cykel var en realitet. Senere skulle cyklen vise sig ikke blot at være et transportmiddel, men også effektiv medicin for Kurt Klinke, da livet for alvor viste sig fra den barske side.

Forinden blev han uddannet lærer og arbejdede i en årrække på en skole i Hedehusene. Siden fulgte dog både sygdom og stress, der blandt andet blev forsøgt tæmmet med massevis af løbetræning og lange distancer til fods.

I 1994 blev han førtidspensionist - og så tog cyklen for alvor over.

Bedøvet af træthed

Næsten hver dag, indtil sygdom satte en stopper for det, var han på cyklen. Og det var distancer på i gennemsnit 90 kilometer pr. dag. I alt 673.100 kilometer - eller næsten fra jordkloden til månen og retur. Der mangler kun lige 40.000 kilometer ”før jeg er tilbage på jorden”, som Kurt Klinke selv formulerer det i sin bog, der afrundes med følgende betragtninger:

”Talmagi eller ej, så har jeg i lange perioder været både fysisk og mentalt meget træt, ja lige så træt som samtlige beboere på ti plejehjem lige før sengetid.

Den omstændighed, at jeg ofte har været bedøvet af træthed, har for mig været en erstatning for psykofarmaka og sovemedicin. Den tristhed og sorg, som tyngede mig til jorden, har jeg på min egen måde forsøgt at rumme for igen at blive et helt menneske.

At skrive en selvbiografi er som at genopleve sit liv på godt og ondt. Her har jeg måske evnet at kunne se og gribe mulighederne i tilfældighedernes spil. For da mit liv nok i nogen grad har været præget af misforholdet mellem min skrøbelige konstitution og min passion, vilje og udholdenhed, så har jeg ligesom den grimme ælling mod alle odds trods alt ikke drømt om så meget lykke, da det så allersortest ud”.