Specialanklager Susanne Bluhm fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi fortæller, at anklagemyndigheden har ”fundet et grundlag for at forsøge det.”
Hun vil dog ikke komme nærmere ind på, hvorfor de har valgt at gøre det på den måde.
Slægtskabssøgningen
Annonce
Det er begrænset, hvad anklageren på nuværende tidspunkt vil åbne op for.
Hvilke andre beviser udover DNA-sporet, hvilken dom anklagemyndigheden går efter, eller hvilken betydning sagen har for offentligheden, vil hun ikke udtale sig om.
Bøtø-sagen
Den 4. august 1999 blev Bøtøskoven skrevet ind i nyere dansk kriminalhistorie.
Den dag for 26 år siden var en 11-årig pige på stranden med sin mor. På et tidspunkt løb hun op i klitterne mellem den ordinære badestrand og fribadestranden - og her blev hun antastet af en mand, som truede hende med noget, der ifølge pigen lignede en pistol.
Han trak hende flere hundrede meter ind i skoven, hvor han voldtog hende og forsøgte at kvæle hende. Pigen besvimede, og gerningsmanden forsvandt.
På vej igennem skoven blev manden og pigen set af en tysk turist, som kom cyklende, men han antog dem for at være en far med en genstridig datter.
Pigen overlevede overfaldet og løb derefter ned til stranden og vaskede sig, inden hun kontaktede sin mor, der slog alarm til politiet.
Sagen udløste efterfølgende den helt store efterforskning, hvor Rejseholdet assisterede det lokale politi.
Trods tusindvis af afhøringer på baggrund af mange forskellige slags henvendelser, en dna-profil og to fantomtegninger af gerningsmanden, så skulle der gå over 25 år, før politiet via ny dna-teknik kunne anholde en mistænkt i sagen.
Folketidende erfarede tilbage i december, at det var den tiltaltes barn, der ledte til anholdelsen. Det var dennes dna-profil, der gennem den nye DNA-teknologi, slægtsskabssøgning, først førte til sigtelse, siden tiltale.
På spørgsmålet om, hvorvidt Susanne Bluhm kan bekræfte dette, svarer hun, at hun ”ikke har nogen bemærkninger” til det.
For at en tilståelsessag overhovedet kommer på tale, kræver det, at tiltalte enten er parat til at tilstå, eller ”at vedkommende har sagt, at han vil tilstå foran domstolen,” forklarede juraprofessor Birgit Feldtmann fra Aalborg Universitet til Folketidende.
- Hvis tiltalte nægter sig skyldig, så kommer det overhovedet ikke på tale, at der kan gennemføres en tilståelsessag.
Juraprofessoren forklarede samtidig, at en tilståelse ikke er nok i sig selv. Den må ifølge Birgit Feldtmann ”også være i overensstemmelse med det, beviserne ellers peger på.”
En tilståelse kan dog give en såkaldt rabat på straffen.