"Helt til hest": John Brædder kritiserer milliondyr rådgivning 

Sundskolen er et prestigeprojekt.

En svanemærket folkeskole, der har fået international hæder for sit design, og som har tiltrukket mange børnefamilier til området. 

Det er også et dyrt projekt.

Der er brugt mere end 172,9 millioner kroner efter konkursen i december 2022, og år før det havde Guldborgsund Kommune afsat et lignende beløb til hele projektet. 

Nogle af de penge er gået til rådgivere.

I perioden fra den 1. oktober 2018 til den 31. januar 2024 har kommunen betalt lidt over syv millioner kroner eksklusiv moms til Lilholm og Partnere ApS. Et firma, der har stået for bygherrerådgivning. 

Det viser en opgørelse fra Guldborgsund Kommune, Folketidende har fået aktindsigt i.

- Helt til hest

Borgmesterkandidat John Brædder fra Guldborgsundlisten mener dog, at det er ”fuldstændig åndssvagt at give syv millioner kroner til et tomandsfirma, som jo tilsyneladende har lavet en byggerådgivning, der er helt til hest”. 

- Firmaet har været med til at anbefale, at vi skulle tage den her beslutning. Det skete jo på foranledning af bygherrerådgiveren, siger han.

En beslutning, der ifølge totalentreprenøren selv ledte til konkursen, hvilket i en lang periode stoppede byggeriet af Sundskolen.

For at forstå den omtalte beslutning skal vi tilbage til 2022.

Totalentreprenøren kom med et oplæg til kommuen om at få 31,5 millioner kroner særligt på grund af prisstigninger og ekstraarbejde. Kommunen valgte ikke at give dem, da man mente, at der manglede dokumentation. 

I stedet blev der 5. december sendt et aftaledokument, en allonge, til entreprenøren, hvori der stod, at kommuen var villig til at droppe dagbøderne på 43 millioner kroner, men oplægget om de 31,5 millioner blev afvist. 

Borgmesteren har tidligere forklaret, at kommunen fik en ekstern juridisk vurdering. Den fastslog ifølge ham, at kommunen ikke både kunne kompensere for prisstigninger og undlade at give dagbøderne.

Kort tid efter gik totalentreprenøren konkurs.

- Inden for skiven

Da Folketidende foreholder borgmester Simon Hansen (S) de tal og John Brædders udtalelser om rådgivningsfirmaet, understreger han, at ”det er helt normalt, at man har bygherrerådgivning i forbindelse med så stort et projekt.” 

– Det har vi jo også haft i den her sag i en beløbsstørrelse, som er helt inden for skiven af, hvad det koster at få bygherrerådgivning til sådan nogle store projekter, siger han og tilføjer, at Lilholm & Partnere ApS blev valgt i en periode, hvor John Brædder var borgmester.

Simon Hansen sad selv i den periode som formand for Børne-, Familie- og Uddannelsesudvalget. Det udvalg, der i første omgang anbefalede, at Sundskolen skulle bygges.

Mulig voldgiftssag

Men det er ikke alle rådgivere, som ifølge borgmester Simon Hansen har gjort det godt nok. 

Tidligere har han meldt ud, at der har været rådgivningsproblemer i hele byggeprocessen. Det var ikke Lilholm og Partnere, han dengang refererede til, men Skala Architecture og Artelia – rådgivende ingeniører.

Guldborgsund Kommune har efter entreprenørkonkursen forsøgt at få nogle af pengene hjem igen. Hvor mange, vil borgmesteren ikke kommentere på. 

Og sagen er endnu ikke afsluttet. 

– Der er forhandlinger mellem parterne for at se, om man kan mødes, eller om det skal ende i en voldgiftssag, siger Simon Hansen.

Kommunens ansvar

Simon Hansen forklarer, at kontrollen med, hvad der er blevet bygget, og om det er bygget efter aftalen og gældende regler, ikke har været god nok. 

– Det er klart, at det forfølger vi selvfølgelig for at få nogle penge tilbage fra dem, der har rådgivet i den proces og skulle holde øje med det, siger han.

I sidder jo som bygherre. Hvilket ansvar har I for, at der ikke ifølge dig har været en ordentlig rådgivning? 

– Når man betaler sig fra, at andre skal løse sådan nogle opgaver, må man jo tro og stole på, at de gør det godt nok. Vi gør tingene i et tillidsfuldt samarbejde, og nogle gange bliver den tillid brudt. Det er den blevet i det her tilfælde. 

– Med al respekt for os politikeres kompetencer kan vi ikke se, om noget er bygget ordentligt og rigtigt og efter gældende standarder, siger han.

En ting er politikerne, men der er jo også en administration, der har noget mere fagviden, end I har. Falder der ikke noget tilbage på administrationen, der burde have været mere opmærksom på den byggerådgivning, I har fået? 

– Vi har jo ikke alle kompetencer in-house i en kommune. Det er ikke hver dag, vi bygger projekter af den her størrelse. Derfor er vi selvfølgelig også nødt til at købe noget rådgivning ude i byen, så man får de bedste kompetencer til at kigge på det. 

– Det har vi ikke haft i det her tilfælde, og det er selvfølgelig beklageligt, hvilket også er derfor, at vi forsøger at få erstatning hjem, siger han.

Hvornår slutter det?

Hvordan kan man som borger stole på, at I næste gang ikke også får en dårlig rådgivning? 

– Det kan man godt stole på, for vi har heldigvis rigtig mange andre projekter i Guldborgsund Kommune, hvor tingene lykkes. Vi har bygget Guldboxen, hvor tingene lykkedes. Vi har bygget en ny børnehave, Søruphus, hvor tingene lykkedes.

– Vi har anlægsinvesteringer for over 150 millioner kroner om året, hvor langt det meste virker, som det skal. Det har det af mange årsager ikke gjort i det her tilfælde. Og det er jo selvfølgelig derfor, at vi også forfølger muligheden for at få nogle af pengene hjem igen, siger han.

Hvornår kan man forvente en afslutning på jeres forsøg på at få pengene hjem igen? 

– Det er et godt spørgsmål. Det er jo, når man på et tidspunkt ikke kan nå længere i forhandlingerne. Så skal vi finde ud af, om vi kan blive enige om et beløb, eller om det skal igennem en voldgiftssag, siger Simon Hansen.