Nedrivning af historisk købmandsgård i Stubbekøbing
En gammel købmandsgård fra 1700-tallet i Stubbekøbing, beliggende på hjørnet af Bagergade og Søndergade, skal rives ned på grund af stærk misligholdelse.
Kommunen har hyret Jens H. Hansen Aps til nedrivningen, og der planlægges nybyggeri på stedet. Museum Lolland-Falster bekræfter, at nedrivningen er lovlig.
En af de meget gamle bygninger i Stubbekøbing skal rives ned.
Det handler om den gamle købmandsgård fra 1700-tallet, som ligger på hjørnet af Bagergade og Søndergade.
Rundt om bygningen er der rejst et plankeværk, og det er forbudt at gå ind på ejendommen, mens arbejdet pågår.
Stærkt misligholdt
Bygningerne, som er stærkt misligholdt, blev indtil for ret nyligt brugt til beboelse.
- Men ejendommen var stærkt forfalden og potentielt farlig at bo i. Derfor købte vi den til nedrivning, siger Rasmus Haastrup, der er leder af TM Myndighed i kommunen.
Efter et udbud er der fundet en privat entreprenør, Jens H. Hansen Aps, til at rive ejendommen ned.
Planen er, at der efter nedrivningen skal bygges nyt på stedet.
Ingen beskyttelse
Jens Malling, der er tidligere Stubbekøbing-borger, har spurgt Museum Lolland-Falster, om nedrivningen er lovlig.
Det mener museet, at den er.
- Vi er ikke bekendt med ulovligheder i forbindelse med nedrivningen. Ejendommen er hverken fredet eller erklæret bevaringsværdig, svarer kulturarvschef Kasper Høhling Søsted fra museet.
Ingen indsigelse
Fra museets side har man valgt ikke at gøre indsigelse mod nedrivningen.
- Købmandsgården er som sagt ikke omfattet af særlige beskyttelseshensyn, og den er i meget dårlig forfatning, skriver kulturarvschefen til Jens Malling.
Han er ærgerlig over, at købmandsgården gennem mange år fik lov til at forfalde.
- Men en eventuel istandsættelse ville, udover at være meget omkostningstung, også betyde, at der skulle udskiftes så meget af de oprindelige bygningsdele, at autenciteten ville gå tabt, mener kulturarvschefen.
Seneste artikler
Ida er den eneste kvinde af sin slags på Sydhavsøerne
NFH kollapser mod nordmænd
Frygtede han var sprængt i stykker: Glemte alt i kaoset
Yngve overlevede flammerne, men slap aldrig mørket
Nu er borgerne til nyt udvalg fundet
Mest læste artikler
Live: 58-årig dømt for at groome, voldtage og true plejedatter
Fyringschok: 11 ansatte står til at miste jobbet
Finn og Ciuk sælger restauranten: Tør ikke løbe en risiko
Stjal diesel for knap 10.000 kroner: - De skulle have et lag pisk og så i en gabestok
Har du tjekket kuponen? To lottovindere fra samme by får stor gevinst