Tine Vinthers reaktion på færgegruppes klage: Nå!

Færgegruppen under Femø Beboerforening klager til Ankestyrelsen over Lolland Kommunes færgestrategi. Men hvad siger Tine Vinther Clausen (V), der er formand for Teknik-, Klima- og Miljøudvalget, til det?

- Jeg siger jo nok bare ”nå”, for det er jo noget, vi er lidt vant til i Lolland Kommune - der er jo hele tiden nogen, der klager over et eller andet. Så må vi jo høre, hvad Ankestyrelsen siger, og så må vi tage den derfra.

Tine Vinther Clausen påpeger, at færgestrategien er vedtaget af byrådet for lang tid siden.

- Så vi ved jo, hvor vi skal hen: Vi skal have færre færger, og vi skal have færre afgange. Og vi skal spare nogle penge, og det sparer vi ved at reducere for afgangene. Så der er jo ikke rigtig noget nyt under solen, uddyber hun.

Øboere klager til Ankestyrelsen over færgestrategien

Færgegruppen mener, at strategien blev vedtaget i strid med officialprincippet – altså det med, at sagen skal være ordentligt oplyst. De siger, at de har efterlyst at få en vurdering af konsekvenserne for øboerne og erhvervslivet, men at det har kommunen afvist.

- Vi har kunnet se på, at vores færger ikke er fyldt op. Så er det vel meget sund fornuft, at man reducerer på nogle af færgerne. Og det er jo klart, at hvis der var kæmpe vækst af borgere og erhvervsfolk på alle tre øer, så vil man jo ikke stå og sige, at nu skal de ikke kunne komme ind til Kragenæs.

Processen fortsætter

Men de siger, at når de regner på det, så kan de se, at der vil være afgange, der er udsolgt, og folk, der ikke kan komme med?

- Men det har vi jo ikke set endnu. Vi har kigget ud fra det grundlag, vi har haft og tilpasset, hvad man har af afgange. Og det vil jo være en ongoing proces, at man hele tiden holder øje med, hvor mange der er med færgen hver eneste gang. Det måler man jo på, for det indrapporterer man til Danmarks Statistik. Og hvis man lige pludselig står i en situation, hvor man kan se, at der er mange flere, der skal med færgen end det, vi sejler, så skal man jo sejle mere, siger hun og sammenligner det med busdriften.

- Der, hvor der kører tomme busser, der skal de ikke køre. Og der, hvor der er folk, der gerne vil med, der skal de køre.

Tine Vinther Clausen fortæller, at den løbende tilpasning, der skal ske, har et klart formål:

- Vores færgestrategi er jo at få folk til at samle sig sammen på de afgange, der er. Sådan så selve sejladsen bliver bæredygtig.

Lavere serviceniveau

Men som sagt så er det, de klager over, at der har manglet en vurdering af konsekvenserne. Men er det rigtigt at I ikke har lavet det og ikke har ønsket at lave det?

- Det bliver jeg nødt til at undersøge først, for der er jo holdt så mange møder. Men der er ingen tvivl om, at vi får et lavere serviceniveau, end vi har haft tidligere. Det er jo en del af formålet, for det er jo den eneste måde, vi kan spare pengene på: at når færgen sejler, så er det fordi, der er rigtig mange med. Og når der ikke er så mange med, så skal den ikke sejle. Vi skal få tilpasset vores færgefart til det behov, der er. Og dermed siger jeg jo også, at hvis behovet er fuldstændig vildt stigende, så er det jo en anden situation, end hvis det er at det er aftagende. Derfor kommer vi til at følge udviklingen i besejlingen af øerne.

I klagen nævner Færgegruppen proportionalitetsprincippet - at tingene skal stå i forhold til hinanden. De siger, at besparelsen på 200.000 kroner ved at flytte færgen fra Bandholm til Kragenæs er en meget lille besparelse i forhold til, hvor store konsekvenser det har.

- De 200.000 er kun besparelsen, som den er indtil nu. Men det er jo ikke færdigtrimmet. Man skal have besætningen generelt til at være ansat i færgefarten og ikke på hver sin færge. Dermed får man en fleksibilitet, siger hun og forklarer, at fleksibiliteten gør det muligt at spare mandskabstimer – også selvom overfartstiden bliver længere.