Udvalgsformand om færgestrategi: Vi har ikke en kælder med penge

De seneste år har budt på en rasende debat om færgebetjeningen af Fejø, Femø og Askø. Det hele udspringer af en ny kommunal færgestrategi, som et bredt flertal i byrådet vedtog i september 2023.

Men måske er det tid til at spole helt tilbage og spørge, hvad meningen er med strategien? Så det gør vi her, hvor Folketidende har sat Tine Vinther Clausen (V) stævne. Hun er nemlig formand for Klima-, Teknik- og Miljøudvalget og er dermed blevet ansigtet på det, der ellers nærmest er hele byrådets strategi.

 Hvorfor er det egentlig, at I har lavet en færgestrategi?

- Det hænger sammen med, at vores færger og færgelejer er gamle, siger Tine Vinther Clausen.

Hun forklarer, at Klima-, Teknik- og Miljøudvalget derfor i forrige byrådsperiode havde søgt staten om et tilskud til at købe en elfærge. At færgen skal være elektrisk, er der god grund til med det fokus, der er på klimaet.

De tre gamle dieselfærger står nemlig for nogle af de største udledninger i Lolland Kommune – og det gælder altså både, når man ser på geografien og på kommunen som en virksomhed, siger Tine Vinther Clausen.

- Derfor tænkte man, at det er en superidé, at vi skal have en elfærge, og så søgte man nogle penge, og dem fik man. Og så var der valg, og så kom der et nyt udvalg til, og det var så vores. Og en af de ting, der lå i overleveringen, var, at vi skulle i gang med at arbejde med elfærger.

Ensretning og fleksibilitet

Mere præcist havde kommunen i december 2021 fået tilsagn om 26,7 millioner kroner i støtte til at købe elfærgen. Problemet er bare, at en ny færge koster væsentligt mere, nemlig forventeligt 111,5 millioner kroner.

Dermed var der brug for at finde de resterende penge til den nye færge, og det var med til at udløse den førnævnte færgestrategi, som rummer en række store besparelser på færgedriften. En del af besparelserne skal komme ved gøre op med, at kommunens færger har fungeret forskelligt.

- Nogle færger har klapper, og nogle færger har ramper. Og nogle medarbejdere var ansat til den ene færge og nogle til de andre. Så der manglede ensretning og fleksibilitet. Der var altså masser af potentiale for at trimme det. Så gik vi i gang med at lave den her meget store proces, hvor folk jo også finder ud af, at det betyder, at vi skal have færre færger, færre afgang og vi skal spare nogle mandetimer.

Hvorfor skal man have færre færger og færre afgange?

- Det er jo for at optimere. Når en ny færge koster rigtig mange penge, skal vi begynde at spare lidt op nu. Man kan lånefinansiere noget af det, men skal jo stadig betale afdrag, siger Tine Vinther Clausen og nævner, at målet er at spare 10.000 timers drift - og dermed fem-ti millioner kroner – om året.

- For så hænger det sammen. Så skal man ikke ud at lukke to skoler eller et plejecenter for at kunne finansiere en ny færge. For vi kan ikke gå ned i en kælder at hente nogle penge, vi ikke har, påpeger hun.

Tine Vinther Clausen lader forstå, at der også var afgange, som det var rimeligt nok at nedlægge.

- Der er jo heller ingen grund til, at vi har færger, der sejler, hvis ikke der er nogen med.

Men var der det – færger, der sejlede uden passagerer?

- Da vi fik lavet en kortlægning, kunne vi se, at nogle af yderafgangene var helt røde. Der var afgange, hvor der kun var én med hver anden tirsdag. Men man sejlede jo hver dag. Så det lavede vi om. Og det gav ikke det store ramaskrig, for det kunne man godt forstå.

Hård tone i færgedebatten ærgrer Tine Vinther Clausen

Men for at få den store rationaliseringsgevinst skulle der mere til. Personale-ressourcerne skulle effektiviseres.

- Man begyndte at kigge på: Hvordan kan man optimere på medarbejderne? Hvordan kan man sikre, at folk ikke er ansat på to lokaliteter. Hvor kan man spare på et billetsystem, der sidder personale på? Der var en hel masse forskellige grene, og det er så det, man begynder at mærke konsekvenserne af nu.

Dieselfærge vil koste det samme

Men er det overhovedet klogt at købe en elfærge? Skulle man ikke sige ”Okay, vi har ikke råd til en elfærge, så vi dropper det og beholder vores nuværende færger. Vi vil hellere sejle med dieselfærger og have tre færger og betjening til Bandholm”?

- Det kunne man godt. Men vores dieselfærger er gamle, og den dag, du skal ud at have en ny dieselfærge, så koster den jo det samme. Og så får du CO₂-afgiften, siger hun.

At færgerne er gamle og slidte, giver allerede nu problemer. Tine Vinther Clausen nævner, at ”M/F Christine”, der sejler til Fejø, senest var ude af drift i flere dage, fordi en nødvendig reservedel var udgået og derfor ikke lige til at skaffe. Imens sejlede ”M/F Askø” på ruten, men stødte på grund.

- Så står vi lige pludselig og har kun én færge, og så konkluderer nogen: ”Der kan I se, hvor galt det går, når vi kun har to færger”. Nej! Der kan vi se, hvor galt det går, når vi har noget gammelt lort. Så vi bliver nødt til at have noget, som er driftssikkert, fastslår hun.

Tine Vinther Clausen tilføjer, at en central del af strategien er at gå væk fra, at én færge er målrettet en bestemt ø. I stedet skal alle færgerne kunne besejle alle tre øer.

- Der skal være et antal færger til de tre øer i et fælles færgesekretariat med en fælles besætning, der kan sejle på kryds og tværs, så vi har en fleksibilitet. Jeg kan sagtens se, at der er både højvande og krusninger og skumsprøjt og alt muligt, men det ændrer ikke ved, at det er der, vi skal hen, for ellers løser vi ikke opgaven. Så ja, der er brug for nye færger, og om det så er el eller diesel, gør ikke det store økonomisk.

Har ikke sparet op

Hele færgestrategien udspringer altså af nogle udgifter, der lurer ude i fremtiden til nye færger af den ene eller anden art. Men har området i virkeligheden været underfinansieret? Har man glemt at sætte penge af til løbende vedligehold eller at afskrive og spare op, efterhånden som udstyret bliver gammelt?

- Det tror jeg, at man har på hele Lolland. Lollands økonomi generelt er … jeg var ved at sige ved at falde sammen, men det lyder så drabeligt. Men et godt eksempel er vores veje. Der er jo mange, der siger: ”Hvor er det forfærdeligt, at vi har alle de huller i vejene.” Men det er jo fordi, vi ikke har haft pengene til at gøre mere – hverken på vejene eller på noget andet.

Men man skulle have haft sparet op til færgerne, ligesom man skulle have vedligeholdt vejene?

- Ja, men det er det, man ikke kan, når vi hvert år skal spare 200 millioner.

Men hvorfor er det nødvendigt at stoppe med at sejle fra Bandholm og samle afgangene i Kragenæs?

- Det er for at optimere ved at samle færgerne i én havn. Det er et af de greb, der skal til. For man vinder ved, at folk er ansat det samme sted. Så skal de ikke have kørepenge fra det ene til det andet sted. Og når vi får et nyt billetsystem, der kan scanne nummerplader, har vi det også kun ét sted

Og det giver fleksibilitet, at personalet ikke er knyttet til én færge, men i princippet kan arbejde på dem alle sammen?

- Præcis. Nu arbejder alle i Kragenæs. Det er der, vi har huset til dem, der skal overnatte. Så vi trimmer organisationen, og det vil kunne ske mere og mere, jo længere vi kommer i processen. Men det er klart, at i starten er rationalet mindre.

Noget skal flytte først

Tine Vinther Clausen forklarer, at de tiltag ikke har kunnet indføres på én gang og med et fingerknips. De kommer i step, og et af de første step var altså at stoppe med at sejle til og fra Bandholm Havn for i stedet at samle færgeafgangene i Kragenæs.

- Så er der nogen, der siger: ”Hvorfor gøre det allerede nu, hvis man ikke er klar til det?” Men noget skal jo flytte først. Og for at kunne trimme personaledelen og for at vi kan begynde at uddanne folk til at sejle de forskellige færger, skal de sejle fra den samme færgehavn.

Så har der været palaver om, hvorfor ”M/F Askø” skulle ud at ligge for svaj i Kragenæs, så den anden kunne komme ind?

- Det var kun, til vi fik kørt den ind i den nye sejlplan, så det gør den ikke mere, siger Tine Vinther Clausen og nævner, at det er et godt eksempel på, at man også skal have en lille smule tålmodighed med indfasningen af strategien.