Der er store lokale forskelle på børns fritidsliv: Lolland i den lave ende

Mange børn går til fodbold, andre til svømning, gymnastik eller spejder.

Men der er store lokale forskelle på, hvor ofte det sker.

I nogle kommuner er det omkring otte ud af ti børn, der er aktive i en forening mindst en gang om måneden, mens det i andre kommuner kun er seks ud af ti børn.

Det viser en ny undersøgelse fra Syddansk Universitet.

- Vi kan se en forholdsvis høj generel deltagelse på tværs af landet på omkring 73 procent, men det dækker over en ret stor variation fra kommune til kommune, siger projektleder og idrætsforsker Jens Høyer-Kruse fra Syddansk Universitet.

"Danmark i Bevægelse" er en befolkningsundersøgelse, hvor 55.000 børn på 3-14 år og 143.000 unge over 15 år og voksne deltager. Mindre børn har fået hjælp til at svare af deres forældre.

I Allerød, Rebild, Varde og Ringkøbing-Skjern kommuner er lige over 80 procent af børnene aktive i en forening mindst én gang om måneden.

Allerflest i Allerød med 82 procent.

Lolland Kommune blandt de laveste

I andre kommuner er det 65 procent af børnene og derunder.

Det gælder Brøndby, Glostrup, Høje-Taastrup, Lolland, Ishøj, Odsherred og Næstved kommuner.

Færrest i Brøndby med 58 procent af kommunens børn. I Lolland Kommune er det 64 procent

- Den store primære, mulige forklaring på de store forskelle er de socioøkonomiske forhold for befolkningen i de forskellige kommuner, siger Jens Høyer-Kruse.

- Kommuner med lav foreningsdeltagelse blandt børn vil typisk også være kommuner, som ligger lidt lavere end landsniveauet, når det kommer til socioøkonomiske forhold.

- Hvor en større del af befolkningen står i en udsat position, enten er på overførselsindkomster, står uden for arbejdsmarkedet eller har anden etnisk baggrund, siger han.

I Næstved Kommune mener byrådsmedlem og formand for kultur-, forenings- og lokaldemokratiudvalget Charlotte Roest (S), at der skal ses nærmere på, hvordan flere kan gå til idræt.

Hun erkender, at det blandt andet handler om politisk prioritering af for eksempel idrætsfaciliteter.

Men samtidig handler det også om, hvorvidt der er nogle frivillige, lokale kræfter, der kan drive det, mener hun.

- Svaret er ikke altid bare at bygge en ny hal. For det kræver, at der er nogle ildsjæle, der kan sætte gang i aktiviteterne, siger hun.

Geografien betyder noget

Og så er der geografien.

Næstved er Sjællands største kommune målt på areal.

- Kommunen har en enormt stor geografi. Vi har Næstved hovedby, hvor der ligger rigtig mange aktiviteter med masser af muligheder. Men der er også landområder, hvor foreningsdeltagelsen måske er mindre, siger Charlotte Roest.

Ifølge Jens Høyer-Kruse spiller både geografi og faciliteter til en vis grad ind på forskellene.

I en håndfuld kommuner, hvor der ikke er en svømmehal, vurderer børn og deres forældre eksempelvis mulighederne for at gå til svømning lavere end andre.

- Men for den enkelte familie hænger forældrenes uddannelse og indkomst ofte direkte sammen med børns deltagelse i idræt, siger han.

- Det giver ikke bare råd til kontingent og udstyr, det giver også større overskud til transport og frivilligt engagement. Og så ved vi også, at forældre, som er idrætsaktive, har børn, som også er idrætsaktive. Der er en social arv.

Dermed har børn meget forskellige forudsætninger for at have et aktivt liv, lyder det.

De senere års debat om mistrivsel har sat fokus på, at det er vigtigt for børn at deltage i fællesskaber gennem foreningslivet.

Det har blandt andet fagfolk i Trivselskommissionen slået fast.

Ifølge Jens Høyer-Kruse gør mange kommuner allerede en stor indsats for at få flere børn i foreningslivet.

De fleste af landets kommuner tilbyder blandt andet et fritidspas med økonomisk støtte til udsatte børns fritidsaktiviteter.

RITZAU