Forsker afdækker: Nota blev mødt med store forventninger, da staten rykkede ind i Nakskovs hjerte

Der var sort af mennesker på Axeltorv, da Nota i oktober 2019 slog dørene op lige i hjertet af Nakskov.

Med taler, grillpølser og fadøl blev de mange fremmødte inviteret ind i byens tidligere rådhus for at se, hvordan den statslige arbejdsplads havde indrettet sig.

Blandt de flere hundrede nysgerrige, der var mødt frem trods silende regn, var også lokalsamfundsforsker Birgitte Romme Larsen som den dag for første gang besøgte Nakskov og Nota, der er Nationalbiblioteket for mennesker med læsevanskeligheder. 

- Netop åbningen var mit første besøg. Det efterfølgende halvandet års tid var jeg i Nakskov hver anden uge for på nærmeste hold at følge udflytningen af Nota fra Østerbro i København til Nakskov, fortæller Birgitte Romme Larsen, der er ph.d i antropologi og lektor, DPU ved Aarhus Universitet.

Hendes mange ophold har nu resulteret i bogen ”Vejen til Nakskovs hjerte”, der er et forskningsstudie om mødet mellem Nota og Nakskov baseret på blandt andet 30 dybdegående interviews og hundredvis af sider med egne noter og observationer fra de mange og ugelange besøg i byen.

Pølser, fadøl og jazz

Om åbningen i oktober 2019 skriver Birgitte Romme Larsen i bogen, at ”åbningsarrangementet skulle være ”helt nede på jorden” med gratis pølser, fadøl og jazz på byens torv, Axeltorv, foran hovedindgangen til det tidligere rådhus”.

En Nota-medarbejder forklarede siden baggrunden til forfatteren, der skriver:

Lolland

Udflytningen af Nota lykkedes - men ikke på grund af staten

”Det skulle være folkeligt. For op til indflytningen gik der masser af rygter om Nota - og ”måske var vi i virkeligheden en del af Nato (vokalerne o og a ombyttet), påstod nogle i byen. Og andre begyndte at skrive om, at vi var i gang med at rive hele byrådssalen ned. Så vi ville gerne lave et åbent hus-arrangement. Vi ville gerne vise, at vi er helt nede på jorden. Det skulle simpelthen være bajere og pølser.”

- Åbningsdagen var festlig og folkelig. Jeg kom selv ind med 13-toget netop den dag. Så jeg blev kastet lige så meget ind i mødet med Nota som indbyggerne i Nakskov gjorde, fortæller Birgitte Romme Larsen.

En god adgang

For hende gjaldt det i første omgang om at få opbygget en god og nødvendig tillid og adgang til både de ansatte i Nota og de borgere i Nakskov, der indgår i forskningsprojektet.

- Og jeg var heldig at få en rigtig god adgang både til Nota og til byen som helhed, blandt andet fik jeg fin adgang til handelsstandsforeningen, og jeg oplevede en lige så stor nysgerrighed på projektet og for at være med, som jeg var nysgerrig på stedet. Selvfølgelig er der nogle faste rammer i forhold interviews, dataindsamling og dokumenter i forhold til sådan et etnografisk feltstudie, men grundlæggende handler det om at opleve og erfare den lokale hverdag indefra gennem deltagerobservation. Som etnograf arbejder man således nedefra og op og fokuserer på det, som viser sig, fortæller Birgitte Romme Larsen.

Byens hjerte

Og noget, der for alvor strittede frem - og dermed også er blevet et gennemgående tema i bogen - er balancen mellem den generelle statslige styring, som Nota er underlagt eksempelvis i forhold til centrale indkøb, og så de egentlige lokale forhold og forventninger.

- Jeg vidste eksempelvis ikke på forhånd, at det med at handle lokalt skulle blive en af hovedpointerne. Der var tilpas mange borgere, der tilkendegav - uden at jeg havde spurgt ind til det - at de syntes, den nye nabo i byen (Nota, red.) godt kunne handle lidt mere lokalt, siger hun. 

Og pointen er, at når du ligger midt på torvet i Nakskov, så er forventningen jo, at man bidrager til den fælles indsats med at holde bymidten kørende. Og det gælder måske i særdeleshed, når man som Nota flytter ind i en af byens allermest centrale bygninger som det tidligere rådhus, der af mange lokale fortsat betragtes som byens hjerte, fortæller Birgitte Romme Larsen.