Debat
Skoleudvalgsformændene Thomas Østergaard (tv) og Martin Lohse (th) er dybt uenige, når det kommer til omdiskuteret forbud. Arkivfotos: Ingrid Riis og Jan Knudsen
Skal skolebørn diskutere Palæstina? Spørgsmålet splitter de lokale kommuner
Forbud mod Palæstina-debat til skolevalg har vakt røre over hele landet. Lokalt kalder den ene udvalgsformand det "en ommer", mens den anden bakker op om forbuddet.
Lokal debat om skolevalg og Palæstina
- I Lolland Kommune er der stærk kritik af beslutningen om at forbyde debatten om Palæstina ved skolevalget, da det anses som en vigtig del af demokratisk dannelse.
- I Guldborgsund Kommune støtter man derimod forbuddet, da man mener, at emnet kan skygge for mere relevante debatter, der fremmer dialog og forståelse blandt eleverne.
"Bør Danmark anerkende Palæstina som selvstændig stat?"
Det spørgsmål har Folketingets Præsidium besluttet ikke må være en del af det landsdækkende skolevalg, der løber af stablen til januar for landets 8., 9. og 10. klasseelever.
Emnet er for komplekst og følsomt, lyder begrundelsen. Men det er langt fra alle enige i.
Danske Skoleelever, stort set samtlige ungdomspartier og flere politikere på Christiansborg har kritiseret beslutningen, mens masser af kommuner landet over allerede har meldt ud, at man vil gå imod forbuddet og gøre emnet muligt at debattere til skolevalget.
Men hvordan forholder det sig på Lolland og Falster?
Hvad er skolevalg?
Skolevalg er et 3 uger langt valgkampslignende undervisningsforløb tilrettelagt som en autentisk valghandling til et folketingsvalg. Alle skoler med 8., 9. og 10. klasse kan være med i skolevalg. Det er gratis at deltage.
Formålet med skolevalg er at styrke unges demokratiske dannelse og deres politiske selvtillid.
Kilde: ft.dk
- Det er simpelthen en ommer
I Lolland Kommune er formand for Børne- og Skoleudvalget, Thomas Østergaard (S), mildest talt chokeret over beslutningen.
- Det er simpelthen en ommer. Jeg ved næsten ikke, om jeg skal grine eller græde, siger han og fortsætter:
- I Lolland Kommune er vi som udgangspunkt ikke tilhængere af nogen form for censur. Vi har en international skole, hvor børn går dør om dør med
49 forskellige nationaliteter på tværs af køn, verdensdele og religioner, siger han.
Ifølge ham er argumentationen for at forbyde emnet "skudt helt ved siden af".
- Vi
drøftede konflikten mellem katolikker og protestanter i Nordirland, da jeg gik i skole. Var det
sprængfarligt? Ja, men vi skal også turde debattere uden at blive uvenner. Det handler
om almen dannelse - også når det er de svære emner. Det er en del af et demokrati, siger han og fortsætter:
- Vi har tillid til, at vores undervisere kan styre sådan en debat, siger han og fortæller, at det kommer på næste udvalgsmøde, der holdes i august.
Det er simpelthen en ommer. Jeg ved næsten ikke, om jeg skal grine eller græde.
Thomas Østergaard, formand Børne- og Skoleudvalget i Lolland Kommune
- Det er et unødvendigt spørgsmål
I Guldborgsund Kommune bakker formand for Børn og
Skoleudvalget, Martin Lohse (G), fuldt op om beslutningen om at forbyde emnet.
- Det er et unødvendigt spørgsmål at gøre til en del af et
skolevalg. Det kan skygge for de reelle debatter, sådan et valg bør indeholde,
siger han og uddyber:
- Det bliver et spørgsmål om enten eller, og så kan man
sidde og råbe ad hinanden. Det er ikke det, demokrati handler om. Det handler
om at lytte og gå i dialog. Det er ikke min opfattelse, at det sker i de her
sager. Skolevalg skal lære eleverne at gå i dialog. Jeg synes ikke, at den her
konflikt skal bruges som løftestang til det. Tværtimod.
- Jeg synes ikke, det er en knægtelse af ytringsfriheden, at
man vælger at sige, at det her fjerner fokus fra det fede projekt, skolevalgene
er, siger han.
Du siger, det ikke er en knægtelse af ytringsfriheden,
selvom man vælger at sige, at her er der et emne, vi ikke skal snakke om.
Hvordan hænger det sammen?
– Det er jo ikke et emne, man ikke må tale om. Det er bare ikke en debat, der skal tages i forbindelse med et skolevalg. Der er også andre emner, der ikke hører til her. Derfor mener jeg bestemt ikke, det er at knægte ytringsfriheden, siger han og fortsætter:
- Det fører ikke til demokrati, debat og dialog, som vi vil fordre, men bare til, at
man er pro- eller anti-Palæstina, og dermed så stopper man med at lytte. Det bærer hele den her konflikt og meningsudvekslingerne ret tydeligt præg af. Man mangler evnen til at lytte, og det er evnen til at lytte og til at gå i dialog, som vi gennem skolevalgene gerne vil opdrage omkring. Derfor synes jeg, det ville være håbløst at vælge et emne, der netop ikke inviterer til det.
Det er jo ikke et emne, man ikke må tale om. Det er bare ikke en debat, der skal tages i forbindelse med et skolevalg.
Martin Lohse, formand Børn og Skoleudvalget i Guldborgsund Kommune
Mange af dine kolleger rundt omkring i landet har
påpeget, at man risikerer, at samtalen bare rykker ud i skolegården, hvor der
ikke er pædagogiske rammer. Hvad tænker du om det argument for at få lov til at
debattere emnet?
- Jeg tror, man skal passe på med at gøre det her
til en større konflikt og et større tema blandt unge, end det er. Jeg oplever
ikke protester fra skoleeleverne i Guldborgsund Kommune i forhold til den her
debat og konflikt. Den fylder rigtig mange steder, men der er mange andre ting
i børns hverdag, der fylder mere, som ikke har noget at gøre med en konflikt i
Gaza, lyder det fra Martin Lohse.
