Terkel har gået tusindvis af skridt – og han stopper ikke nu!

Endnu husker han den første aften. Stående foran en skare af mennesker, der, fyldt med forventninger, havde blikket rettet mod den historiske vægter. Her stod han i sin mørke uniform, med hatten på hovedet og morgenstjernen i hånden. Han var nervøs. 

Det er næsten 13 år siden, at Terkel Jakobsen blev vægter. Siden er det blevet til mange, mange tusinde skridt rundt i Maribo. Sommer efter sommer. I solskin og regn. Nogle gange med blot nogle få følgere, andre gange med langt over 50 - og ikke kun på dansk, for der er mange turister med i følget.

Fredag fylder Terkel Jakobsen 90 år, men der er ingen planer om at lade sig pensionere som vægter. Nervøsiteten er for længst blevet glemt, for vægteren er, hvor han allerhelst vil være.

- Det er selvfølgelig præget af min store interesse for byen og dens historie, fortæller Terkel, der ellers oprindeligt kommer fra Søllested. Maribo har dog altid haft en særlig plads i hans hjerte. 

Holder af historien

I byen var hans morfar fattiggårdsbestyrer, her har han selv afsluttet sin skolegang - og det var, her han endte sit arbejdsliv. Som skoleinspektør på Blæsenborgskolen - men det er næsten 30 år siden.

Som pensionist har Terkel Jakobsen dog aldrig siddet hjemme og trillet tommelfingre. Han har altid været aktiv, og gerne ude i naturen. Det kommer måske af tiden som spejder, for i en årrække fyldte den aktivitet alt. Det var mens han endnu var aktiv på arbejdsmarkedet, hvor han blandt andet sad som spejderchef på landsplan. De mange skridt han stadig går, er altså på veltrænede ben, som har slidt mange sko op.

I dag er det prydhaven på Nellikevej, som får ham ud i det grønne. Her blomstrer roserne i rødt for sidste gang i år. Nok skinner oktobersolen på den kommende fødselar, men snart venter regn og rus. 

Så får Terkel mere tid indendørs, og her kan han passe byens bevaringsforening og kampen for at bevare Maribos historiske udtryk. Vægterturene er der færre af, men han trækker gerne i uniformen, hvis der er besøg udefra - for nervøsiteten har han i dag lagt helt væk.

Kendte ansigter i følget

Men hvad er det med den nervøsitet? Hvorfor kan en mand, der har siddet på spejdertoppen og været skoleleder blive nervøs? Han har ovenikøbet spillet amatørteater. Men solosang har ikke været en af hans styrker - og en vægter synger på sin vandring rundt i byen.

- Jeg kan godt huske min første gang, hvor jeg stod på Torvet i Maribo, og skulle synge helt alene. Uden akkompagnement eller nogen anden hjælp, fortæller fødselaren.

De første år som vægter i Maribo delte han tjansen med Egon Petersen, men senere er korpset blevet udvidet. Egentlig skal de være fire, men lige nu mangler de en mand, og der er intet at være nervøs for, lyder det beroligende fra Terkel Jakobsen.

Nok var han selv ikke helt rolig, da han første gang stod på Torvet, og med morgenstjernen ved sin side gjorde klar til at synge. Blandt de mange fremmødte kunne han genkende en masse ansigter, og det gjorde oplevelsen lidt mere nervepirrende.

- Jeg skulle lige overvinde nogle ting, inden jeg begyndte at synge, men med tiden vænner du dig til det.

Bliver hurtigere træt

Siden er han sommer efter sommer vandret rundt gennem byens ældste dele. Han har fortalt om nonnerne, klostret, den oprindelige kirke og den nye domkirke, om Torvet og Kaj Munk. Historierne er mange, men vægterens skridt langt flere. Noget i jobbet må dog gøre godt. En slags eliksir skabt på gummisåle.

Terkel Jakobsens forgænger havde jobbet i 22 år, og det var først da han fik en hofteoperation som 89-årig, at han sagde stop. Når sommeren atter kommer tilbage, håber fredagens fødselar at tage hul på sin 14. sæson, men han ved godt, at der skal sættes pris på ethvert skridt han tager.

- På et tidspunkt går det ikke længere. Jeg kan godt mærke, at jeg bliver hurtigere træt end tidligere, siger han.

Måske er de enkelte skridt ikke så lange, som de engang har været, men at han runder 90 år, skjuler Terkel Jakobsen godt. Ligesom han uden tvivl gjorde med nervøsiteten, da han sang de første strofer som vægter.