Gode togforbindelser er en vigtig del af at gøre Lolland-Falster mere attraktivt. Både for unge, der vil pendle til deres uddannelse og også for familier, der har arbejde andre steder end i nærområdet. Foto Eva Højrup
Uden tilknytning glider de unge væk
Bedre og hurtigere togforbindelser kan gøre det muligt at bo på Sydhavsøerne og arbejde eller studere andre steder. Men kun hvis de unge bevarer interessen for hjemegnen og føler sig knyttet til den, siger forskere.
Pendling kan gøre det muligt for unge at blive boende på Sydhavsøerne, selv om de arbejder eller studerer andre steder. Men gevinsten forsvinder, hvis forbindelsen til hjemegnen går tabt undervejs, vurderer lektor Annette Aagaard Thuesen fra Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.
Pendling og tilknytning på Lolland-Falster
Annette Aagaard Thuesen fra Syddansk Universitet understreger, at tilknytning til hjemegnen er et aktivt valg, og at mobilitet er en stigende tendens blandt både unge og voksne.
Bob Richard Nielsen fra Guldborgsund kommune ser pendling som en mulighed og bedre togforbindelser kan gøre Lolland-Falster mere attraktivt.
- I dag er tilknytning i højere grad noget, man aktivt vælger til - også når hverdagen ligger et andet sted, siger Annette Aagaard Thuesen, der er lektor på Center for
Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet.
Vi er blevet meget mere mobile
Annette Aagaard Thuesen, lektor, Center for Landdistriktsforskning, SDU
Og netop derfor bliver spørgsmålet, hvad der gør, at unge vælger
at blive ved med at have en snor tilbage til hjemegnen, også når deres hverdag
ligger et andet sted.
Hun peger på, at mobiliteten ikke kun gælder de unge, men også
voksne, der arbejder udenfor kommunen, har netværk flere steder og ikke
nødvendigvis har ét fast omdrejningspunkt.
- Det er et generelt fænomen, at vi er blevet meget mere mobile,
siger Annette Aagaard Thuesen.
Annonce
Tilknytning på afstand
Derfor er hendes hovedpointe, at man kan være væk fysisk og stadig holdes tæt på mentalt, hvis nogen gør arbejdet med at holde relationen i live.
- For mig handler det om at opretholde forbindelserne. De kan være af forskellige arter, siger Annette Aagaard Thuesen.
Hun nævner, at nogle kommuner og erhvervsaktører arbejder direkte med at gøre hjemegnen synlig, mens de unge er væk - ikke kun med reklame, men med konkrete muligheder. Hun nævner eksempelvis Ringkøbing-Skjern Kommune og deres netværk Klub Eksilvestjyder. De holder kontakten til unge, der er flyttet til eksempelvis Aarhus og København for at uddanne sig.
Annette Aagaard Thuesen er lektor på Center for Landdistriktsforskning på Syddansk Universitet. Privat foto.
- Man skal være der, hvor de unge er, siger Annette Aagaard Thuesen.
Og hun peger på, at det også kan være gennem konkrete cases, hvor unge kan blive “trukket ud igen” til hjemegnen i forbindelse med uddannelse eller projekter.
- Man kunne byde ind med cases, så de unge bliver trukket ud igen som en del af deres uddannelse, siger Annette Aagaard Thuesen.
Kommunen kan ikke nøjes med flotte ord
Forskningschef Hans Thor Andersen fra Aalborg Universitet har tidligere peget på, at de strukturelle rammer betyder mest, når man skal skabe en vej hjem.
- Staten kan ikke tvinge den private sektor til at flytte til Lolland eller Falster, men den kan gøre noget, der kan hjælpe, har Hans Thor Andersen tidligere sagt.
Annonce
Er det slemt?
Det er et stort problem for de to sydhavskommuner, at de unge ikke ser nogen fremtid for sig i kommunerne.
Når unge forlader deres hjemstavn, er det oftest ikke så slemt, da de fleste uddanner sig og får erfaring udenfor fødekommunen. Men begge kommuner har store problemer med at få de udrejste til at vende hjem igen.
Forskningen viser, at Lolland og Guldborgsund Kommune er nogle af de kommuner, der oplever den største fraflytning af unge, samtidig med at tilflytningen ikke matches. Det betyder, at flere forlader kommunerne, end der kommer til - og det koster penge.
Tilflyttere betaler skat i kommunekassen, men hvis de unge fortsætter med at tage deres potentiale og løn med over kommunegrænsen, kigger kommunerne ind i en fremtid med konstant faldende indtjening.
Hans Thor Andersen har især peget på statslige og regionale arbejdspladser som et af de få greb, der reelt kan flytte noget i yderområder.
Pendling som en gevinst
I Guldborgsund kommune ser Bob Richard Nielsen (DD), formand for Landdistrikts-, Bosætnings- og Medborgerskabsudvalget, pendling som en mulighed snarere end et problem, hvis bare folk faktisk bor i kommunen.
- At man bor her, vil jeg bare være taknemmelig og glad for, for det giver skatteindtægt for kommunen, siger Bob Richard Nielsen.
Han mener ikke, man skal romantisere idéen om, at alle jobs kan ligge lige rundt om hjørnet.
- Vi er måske en smule småforkælede i Danmark over, at vi kun har en time eller halvanden til et job, hvor det kan være meget værre i andre lande, siger Bob Richard Nielsen.
Og han ser bedre togforbindelser som noget, der kan gøre Lolland-Falster mere attraktivt, også for familier, der arbejder andre steder.
Fremtidens arbejde
På Lolland peger Vibeke Grave S), formand for Social- og Arbejdsmarkedsudvalget, på, at pendling og bosætning også hænger sammen med, hvordan arbejdsmarkedet ændrer sig.
- Det er rigtig svært at spå om fremtidens arbejdsmarked, siger Vibeke Grave.
Annonce
Hun peger på, at flere jobtyper kan blive mindre afhængige af fysisk fremmøde - og at det kan åbne en dør for yderområder.
- Det er ikke sikkert, man bliver så afhængig af at bo fysisk der, hvor man arbejder, siger Vibeke Grave.
- Hvis flere kan arbejde hjemmefra en del af ugen, kan det ændre, hvem der realistisk kan bo hvor - og gøre det lettere at få et voksenliv til at hænge sammen udenfor de store byer, mener hun.
De unge peger på hverdagen
Men for at pendler-ungdommen faktisk skal blive en del af Sydhavsøernes liv, skal hverdagen også fungere lokalt. Det er i hvert fald det, der går igen, når man spørger de unge selv (indsæt link her)
I Rødby peger elever på, at det nære har betydning. Og i området ved Nordbyskolen ved Nykøbing Falster handler det ikke kun om fritidsaktiviteter, men om at have et sted at være.
- Vi mangler et sted, hvor alle unge kan mødes, siger Rasmus Henriksen.
Selv små forhold i hverdagen kan være med til at afgøre, om Lolland-Falster føles som et sted, man bare sover - eller et sted, man faktisk lever sit liv.
For pendling kan godt være en løsning på afstanden til job og uddannelse. Men hvis forbindelsen til det lokale forsvinder, kan pendler-ungdommen ende som en mellemstation på vej væk, påpeger de forskere, som Folketidende har talt med.
