Molslinjen: Send sejladsen til Fejø, Femø og Askø i udbud

Når Lolland Kommune ikke kan elektrificere sine færger til Æbleøerne, skal driften af færgerne måske løses af nogle andre end kommunen. Det foreslår Kristian Durhuus, der er administrerende direktør for Molslinjen, som i forvejen sejler på Spodsbjerg-Tårs.

I en debat på Folkemødet fortalte han, at Molslinjen i Norge har et søsterselskab, som driver 59 ruter. De ruter har den norske stat haft sendt i udbud, og så har det været op til byderen at finansiere indkøbet af færgerne, mens staten finansierer driften.

- Vi kan lave store investeringer og omstille vores færger. Kommunerne og småsamfundene har ikke den mulighed. Det er ekstremt dyrt for en kommune som Lolland at skulle lægge 120 millioner kroner til en færge. Så måske skulle man lave to store udbud på samtlige danske ruter - ligesom i Norge, sagde han.

Debatten handlede om elektriske færger, og sådan nogle er Molslinjen i fuld gang med at købe og indfase – ikke mindst fordi CO₂-afgifter fra både Danmark og EU vil gøre det dyrt at drive sejlads med dieseldrevne færger. Fuldt indfaset ville afgifterne koste rederiet flere 100 millioner kroner om året.

- Derfor har vi travlt med at elektrificere, sagde han og fortalte, at Samsø-ruten får en elektrisk færge om få dage.

Dyr kabellægning

Rederidirektøren fortalte, at elektriske færger koster det samme at købe som dieselfærger, og at de er billigere i drift. Erfaringerne med driften er også gode.

- Elfærger er i bund og grund mere stabile end traditionelle færger, sagde han.

Men infrastruktur i land – at få elektriciteten frem til færgen – kan koste det samme som en halv færge.

Den udgift skal Lolland Kommune også finde penge til i Kragenæs. Men i virkeligheden bør den slags sidestilles med den opgave, staten har med at sørge for, at der er et elnet i Danmark. Det mener Steffen Damsgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.

- Vil man have bosætning på øerne, må man løfte den udgift væk. Der må man nationalt prioritere at komme med nogle tilskud, sagde han.

Må ikke gå ud over driften

Og så bakkede han ellers – uden direkte at nævne Lolland Kommune – op om øboernes kritik af, at elektrificeringen af færgerne til Æbleøerne udløser forringet service.

- At vi har en grøn omstilling, er en rigtig god idé. Men det er vigtigt, det ikke går ud over færgedriften, for det er livsnerven for folk i de lokalsamfund. Begynder man at skære i antallet af afgange eller får en langsommere drift, er det en skidt udvikling. Hver gang man har forringet færgefarten, har det konsekvenser. Nogen siger ”Her vil vi ikke bo.” Så man kan ikke bare sige: ”Vi skærer i antallet af afgange, til gengæld får I en grøn færge”, argumenterede han.

Folketingsmedlem Susie Jessen (DD) var enig i kritikken.

- Strøm og elfærger kan være en rigtig god idé, men kan også være en udfordring for øboerne. Og det her må ikke gå ud over drift og billetpriser. Det er vigtigt for øernes fremtid, for går det ud over drift og priser, kan øerne blive affolket, sagde hun.

Og mens Steffen Damsgaard ikke gav et bud på, hvem der skal betale for købet af elektriske færger, havde Susie Jessen et bud. Hun opfordrede til at søge EU-fonde, der kan hjælpe med finansieringen.

Det fungerer andre steder

Blandt publikum sad Kirsten Sydendal, der bor på Fejø og er formand for Sammenslutningen af Danske Småøer. Hun var ikke vildt begejstret for forslaget fra Molslinjens direktør om at sende sejladsen i udbud.

- Jeg vil ikke afvise det. Men jeg synes, der skal laves flere analyser af det, sagde hun og påpegede problemet ikke umiddelbart er landsdækkende.

- Vi skal ikke lukke øjnene for, at den kommunale færgefart fungerer godt i andre kommuner. Det vil vi nødig ødelægge, bemærkede hun og tilføjede, at nogle ruter også er mere attraktive for private operatører end andre, fordi der er flere passagerer med:

-  Jeg kan forestille mig, at hvis det bliver sendt i udbud, så vil nogen muligvis tage Fejø-ruten, mens Askø og Femø forbliver kommunale. Det ville måske gavne Fejø-ruten, men jeg tror ikke, det efterlader Askø og Femø i en bedre situation at forblive kommunalt drevet.

Det hele handler om, hvilke vilkår der kan forhandles hjem, mener hun.

- Det er en svær øvelse mellem staten, kommunen og øerne. Jeg overværede en debat, hvor det handlede om Bornholms fremtidige udbud. Det er ekstremt kompliceret, og der er mange ønsker til både afgange/frekvens, prisstruktur, sæsonforskelle, hastighed – og nu også spørgsmålet om grøn omstilling og reduktion af CO₂.