Blå blink

Sådan ser Johnny ud. Foto: Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

76-årig mand forsvundet på Lolland: Har du set Johnny?

Han har forladt sit hjem natten til torsdag. Politiet er bekymret for, om han kan tage vare på sig selv.

Offentliggjort Sidst opdateret

Torsdag morgen har Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi udsendt en efterlysning.

Politiet søger efter 76-årige Johnny, som er gået fra sit hjem, Plejecenter Rønnebærparken i Dannemare på Lolland, uden at medbringe telefon. Han er ifølge politiet gået fra Rønnebærparken omkring klokken 00.30 natten til torsdag.

Politiet vil gerne i kontant med den 76-årige mand, fordi man er bekymret for, om han kan tage vare på sig selv.

"Johnny beskrives som mand, dansk af udseende, kraftigt bygget, med kort lyst hår og hvidt skæg. Han var iført en mørk hættetrøje med noget hvidt omkring maven. Johnny har muligt ingen sko på", skriver politiet i en myndighedsmeddelelse.

Ser man Johnny eller får kontakt til ham, skal man kontakte politiet på telefon 114.