Aktiv Fritid i Nykøbing tilbyder blandt andet et fællesskab ved Petanque-banerne tre gange om ugen. Foto: Eva Højrup
Sygdom og ensomhed kan skubbe folk ud af fællesskabet
Problemer med både det fysiske og det psykiske helbred kan gøre det svært for den enkelte at føle sig som én, der hører til – men lokale fællesskaber kan være vejen tilbage.
På Lolland og
Falster findes der mange forskellige foreninger og tilbud om at være med i et
fællesskab. Ofte er det frivillige ildsjæle, der står bag, og som holder liv i
de mange initiativer som for eksempel idræt, fællesspisning eller brugerdrevne
butikker.
- Stærke fællesskaber kan være med til at modvirke ensomhed og
isolation, og de er afgørende for, at mennesker oplever mening, og at de hører
til, fortæller Lars Benjaminsen, der er seniorforsker i Det Nationale
Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).
Når mennesker bliver hjulpet ind i fællesskaber, styrker det ikke kun den enkelte, men også sammenhængskraften i samfundet
Lars Benjaminsen, seniorforsker, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd
Et af de mange fællesskaber er et tilbud under Aktiv Fritid i Nykøbing - her mødes op mod 30-40 mennesker flere gange om ugen og spiller petanque.
Aktivitetsleder Leo Nielsen fortæller, at der bliver gjort meget for at række ud og få folk med.
- Den bedste måde er "mund-til-mund-metoden", hvor vores medlemmer prikker naboen på skulderen og siger, "nu skal du være med". Vi ved godt, at det kan være et problem at komme ud, fortæller han.
Annonce
For det er ikke altid nemt at komme med i fællesskaberne. Den enkeltes helbred
og relationer er afgørende for det enkelte menneskes mulighed for at være en
del af samfundets fællesskaber.
Ingen enkle forklaringer
Fællesskabsmålingen – Veje ind og ud af social eksklusion
Undersøgelsen bygger på en kombination af interviews, spørgeskemadata og registerdata.
Der er tre hovedpointer:
Helbred, især psykisk helbred, spiller ofte en central rolle.
Ensomhed, mangel på penge og arbejdsløshed kan forstærke hinanden.
Velfærdssystemet og civilsamfundet har stor betydning for at hjælpe mennesker tilbage i fællesskaber.
Kilde: Fællesskabsmålingen 2025 – Veje ind og ud af social eksklusion, VIVE
Det er hovedkonklusionerne i Fællesskabsmålingen – Veje ind og ud af
social eksklusion, en undersøgelse som VIVE har gennemført for TrygFonden og
Mary Fonden i 2025.
Lars Benjaminsen er seniorforsker i Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE). Foto: VIVE
- Der er ingen enkle forklaringer på, hvorfor nogle
mennesker står uden for fællesskaberne, men helbred spiller ofte en central
rolle, og hvis mennesker står uden for fællesskaberne, kan det føre til
mistillid til både samfundet, velfærdssystemet, beslutningstagerne og i sidste
instans også til demokratiet, siger Lars Benjaminsen.
Undersøgelsen har taget udgangspunkt i et fund fra Fællesskabsmålingen 2022,
der viser, at menneskers sociale position langt fra er statisk. Man kan i en
periode være presset af sygdom, arbejdsløshed eller misbrug. Men man kan finde
vejen tilbage.
- Derfor er det vigtigt, at mennesker får den rette hjælp på det rigtige
tidspunkt, hvis de skal have mulighed for at finde fodfæste igen. Når mennesker
bliver hjulpet ind i fællesskaber, styrker det ikke kun den enkelte, men også
sammenhængskraften i samfundet.
Skal man ringe på?
Der findes ikke et samlet register over alle foreninger i Danmark, men Social-
og Boligministeriet vurderer, at der findes omkring 100.000 frivillige
organisationer og foreninger i Danmark. På Lolland og Falster er der over 1000 forskellige foreninger med mange forskellige tilbud.
Det sociale og det at være sammen med andre, giver meget, mener aktivitetsleder Leo Nielsen fra Aktiv Fritid i Nykøbing. Foto: Eva Højrup
Hvordan kan man som forening hjælpe her? Skal man ud at
ringe på døren og invitere?
- Det kan være forskellige ting, der er brug for lokalt,
men ikke mindst i landdistrikterne kan der være en skjult udsathed og ensomhed,
hvor det at gå ud og gøre en opsøgende indsats kan gøre en forskel, det lykkes jo desværre ikke for alle at komme ud og med – men for dem, det gør, ser vi ofte, at de har fået den rette hjælp fra velfærdssystemet og/eller tilbud fra civilsamfundet, siger Lars Benjaminsen.
Annonce
Et komplekst samspil
I Fællesskabsmålingen fra 2025 har forskerne spurgt ind til deltagernes
livsomstændigheder, f.eks. deres helbredsforhold og arbejdsmarkedstilknytning.
Deltagerne har sjældent enkle forklaringer på, hvorfor livet har udviklet sig i
den ene eller den anden retning. Ofte skyldes det et komplekst samspil af
omstændigheder, og i mange tilfælde er der tale om forhold, der rækker langt
tilbage til opvæksten og ungdomsårene.
Læs flere historier om Vores Lollland-Falster her: