Klasseloft på 14: Nu reagerer udvalgsformændene

Socialdemokratiet vil gøre et klasseloft på 14 elever i 0.-3. klasse fra 2028 til et centralt valgløfte. 

Men allerede nu peger politikere i både Lolland og Guldborgsund på, at det, der lyder enkelt på Christiansborg, kan ramme meget forskelligt lokalt - afhængigt af børnetal, skolebygninger og rekruttering.

I Lolland Kommune er vurderingen, at udfordringen ikke først og fremmest er manglende mursten. 

I Guldborgsund Kommune advarer udvalgsformanden derimod om, at et loft på 14 kan betyde markant flere klasser - og dermed pres på både lokaler og lærere, hvis ikke staten kommer med en klar finansiering.

Lokalerne er klar

I Lolland Kommune kalder Socialdemokratiets Martin Boesen (S), der er formand for i Børne-, Skole-, Fritids- og Kulturudvalget, udspillet spændende, men understreger, at Lolland ikke nødvendigvis passer ind i den storbylogik, han mener præger mange landsudspil.

- Meget af det passer jo meget bedre til en stor bys store strukturer med store skoler, siger han.

Hvor andre kommuner kan stå over for at skulle bygge til, ser han ikke samme problem på Lolland.

- Det er jo ikke det, der er vores udfordring. Vi har faktisk lokalerne klar, siger han og peger på, at kommunens skoler samlet set har kapacitet til flere elever.

Til gengæld rejser han en bekymring, der er mere typisk for landkommuner med små årgange: At et lavt loft kan betyde meget små klasser, hvis man deler for tidligt.

- Hvis man lige pludselig skal have 8-9 elever i hver klasse, så tror jeg ikke, at det er godt for børnene, siger han og peger på, at meget små elevgrupper kan give færre relationer og et smallere socialt miljø.

Hjælp fra staten?

Martin Boesen gør samtidig klart, at økonomien er afgørende.

- Hvis ikke det er staten, der hjælper til, så ser jeg det ikke implementerbart, siger han.

Han peger på, at Lolland i forvejen prioriterer skolerne højt, men at kommunen ikke uden videre kan løfte en ekstra udgift, hvis klasseloftet udløser flere ansatte og flere klasser.

Og så advarer han mod at gøre klassestørrelser til hele svaret på en større udfordring.

- Jeg tror bare ikke, at hele løsningen på hele skoleområdet kun handler om lille skoler, siger han og nævner mistrivsel, flere udredninger og fravær som problemer, der kræver flere typer indsatser.

- Det lyder spændende

I Guldborgsund er SF’s Henrik Steen Jensen, formand for Børne- & Skoleudvalget, også grundlæggende positiv over for tanken om mindre klasser - men han sætter en tydelig parentes om finansieringen.

- Mine tanker går på finansiering, for det er det, der stadig svæver lidt, siger han.

Han forventer, at færre elever i klassen vil blive taget godt imod:

- Der er mange, der vil tage godt imod at have mindre klasser. Det giver jo mulighed for at støtte flere børn, siger han.

Men han peger også på, at man kan nå noget af det samme med en anden model - nemlig større klasser, men flere voksne og mere holddeling.

- Nogle af de gavnlige effekter ville man lige så godt kunne få ved større klasser, men med bemandingen til at have lavere holddeling, siger han.

Risiko for mangel på lokaler

Hvor man i Lolland peger på ledig kapacitet, er udvalgsformanden i Guldborgsund mere i tvivl om, hvor hurtigt kommunen kan omstille sig, hvis 14-elevers loftet bliver en realitet.

- Der vil komme et spørgsmål om der er klasselokaler til det?, siger Henrik Steen Jensen.

Og han beskriver, hvordan en skole kan blive presset på pladsen, hvis et lavt loft udløser flere klasser på samme årgange:

- Det betyder, at en to-sporet skole lige pludselig står med fire spor på fire årgange, siger han og tilføjer, at han umiddelbart tror, det vil give udfordringer på nogle skoler.

Samtidig peger Henrik Steen Jensen på, at der også kan være skoler i kommunen, hvor faldende børnetal har gjort det lettere at finde plads - men han understreger, at han ikke har det fulde overblik endnu.

Hemmelig finansiering

Når det gælder regningen, siger Henrik Steen Jensen, at han ikke har fået nogen indikationer på, om staten vil betale - og han hæfter sig ved, at finansieringen endnu ikke er lagt frem.

- Finansieringen er hemmelig. Så det kan jo være hvad som helst, siger han.

Han nævner som eksempel, at han ikke ønsker en model, hvor et nyt udspil ender med at blive betalt ved at fjerne andre ordninger.

- Hvis det er den type besparelser, man er nødt til at lave for at finansiere det her, så ved jeg ikke, om jeg synes, det er den bedste måde at bruge pengene på, siger han og peger blandt andet på, at støtten til sociale normeringer på SFO-området tidligere har været på finansloven, men blev sparet væk.

Lærermangel

Begge steder lander interviewsamtalen til sidst det helt samme sted: Hvem skal undervise?

Henrik Steen Jensen fra Guldborgsund ser en konkret rekrutteringsudfordring, hvis loftet skal realiseres om få år.

- Lige nu og her, der tror jeg, det vil være en udfordring at finde uddannede lærere til at mande op på den måde, siger han, men tilføjer, at man politisk kan sætte en ambition om at få flere gennem læreruddannelsen over tid.

På Lolland siger Martin Boesen tilsvarende, at hele ideen kun giver mening, hvis den faktisk udløser flere ressourcer tæt på børnene:

- Hvis det giver flere lærere, der er sammen med vores børn, så giver det hele jo mening, siger han.