Økonomiprofessor om Langholt: - Det er klart problematisk

Langholt, der driver private bosteder og beskæftigelsestilbud for voksne med betydelige støttebehov, er allerede kommet under skærpet økonomisk tilsyn.

Nu rejser professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet Per Nikolaj Bukh yderligere alvorlige spørgsmål til økonomien i virksomheden.

Han har gennemgået Langholts offentliggjorte regnskab, oplysningerne på Tilbudsportalen og den seneste tilsynsrapport.

Og hans konklusion er usædvanligt skarp.

- Det er uomtvisteligt problematisk, siger Per Nikolaj Bukh om Langholts overskud.

Langholt kom ud af 2025 med et resultat på 6,5 millioner kroner. Det er efter, at blandt andet ledelseslønningerne allerede er trukket fra.

Ifølge Bukh er overskuddet mere end dobbelt så stort som det niveau, han på baggrund af almindelig tilsynspraksis ville forvente kunne accepteres for et tilbud af Langholts størrelse.

- Det er så høj en overskudsgrad, at man i praksis aldrig ser det i tilbud, uden at det også er en problemstilling, som tilsynet er nødt til at gribe ind overfor, siger han.

Forklaringen holder ikke

Langholts medejer Casper Valeur har tidligere forklaret Folketidende, at en del af det store overskud skyldes investeringer, som virksomheden havde planlagt, men ikke fik gennemført.

Den forklaring køber Per Nikolaj Bukh ikke.

Ifølge professoren er forklaringen forholdsvis enkel:

Hvis Langholt eksempelvis havde planlagt at bruge en million kroner på at renovere en bygning, ville hele millionen normalt ikke blive trukket fra årets resultat på én gang. Udgiften ville i stedet blive fordelt over flere år i regnskabet.

Derfor kan udskudte investeringer ikke i sig selv forklare, at virksomheden endte med et overskud på 6,5 millioner kroner.

Langholt har samtidig opbygget en bemærkelsesværdig egenkapital på 23,3 millioner kroner.

Casper Valeur har forklaret, at den store egenkapital blandt andet er nødvendig, hvis tilbuddet en dag skal lukke, så der er penge nok til en forsvarlig afvikling.

Også den forklaring afviser Per Nikolaj Bukh.

- Det argument holder overhovedet ikke. Det er fuldkommen vås, siger han.

Bukh understreger, at et socialt tilbud selvfølgelig skal have penge nok til at kunne klare en lukning uden at gå konkurs undervejs. Men efter hans vurdering vil omkring fire måneders lønudgifter normalt være tilstrækkeligt til det formål.

Langholts egenkapital på 23,3 millioner kroner ligger langt over det niveau, vurderer han.

Betaler kommunen for meget?

For Per Nikolaj Bukh er det mest interessante ikke, hvad Langholt gør med alle pengene.

Det afgørende spørgsmål er, hvordan så stort et overskud overhovedet kan opstå.

Hvis et socialt tilbud har budgetteret med medarbejdere og udgifter, som er nødvendige for at tage vare på borgerne, men pengene ikke bliver brugt som planlagt, vil de i stedet ende på bundlinjen.

Konsekvensen af et vedvarende for stort overskud er efter hans vurdering klar:

- Så er taksterne jo for høje. Det vil sige, at kommunen, der har borgere indskrevet her, betaler for meget.

Millionløn oveni overskuddet

Samtidig kommer det store overskud oven i betydelige udgifter til ledelsen.

Den øverste leders samlede lønpakke var i 2024 på godt 1,9 millioner kroner inklusive pension, fri bil, telefon og bonus.

Også det niveau får også Bukh til at reagere.

- Det er langt uden for skiven af, hvad der er en sædvanlig aflønning for en leder, siger han.

Langholt budgetterede desuden i 2025 med 6,56 millioner kroner til seks ledere.

Budgettet blev afvist af Socialtilsyn Øst, som vurderede, at udgifterne til ledelsen var væsentligt højere end hos sammenlignelige tilbud og ikke udgjorde en forsvarlig forvaltning af offentlige midler.

Ankestyrelsen gav efterfølgende Socialtilsyn Øst medhold.

Rigtig alvorligt

Langholt er nu under skærpet økonomisk tilsyn frem til december.

Og det skal ifølge Per Nikolaj Bukh ikke opfattes som en mindre påtale.

- Det er rigtig alvorligt, siger han.

Et socialt tilbud skal have sit budget godkendt for fortsat at kunne være godkendt.

Hvis ledelsen ikke kan dokumentere, at offentlige midler bliver forvaltet økonomisk ansvarligt, kan yderste konsekvens derfor være, at tilbuddet ikke længere kan fortsætte.

Vil undersøge samarbejde

Næstved Kommune har syv borgere boende på Langholt.

I en artikel i Folketidende har Bo Gammelgaard, stabschef i Center for Handicap og Psykiatri i Næstved Kommune, udtalt, at kommunen nu vil se nærmere på, om den takst, den betaler, står mål med den behandling og støtte, borgerne modtager.

Han understreger dog, at kommunen ikke aktuelt oplever problemer med den indsats, som borgerne modtager på Langholt.