Livet på Lolland Falster

Mange landmænd oplever netop nu ekstremt våde marker, hvilket betyder, at planternes rødder står under vand. En veldrænet jord giver højere udbytte, da planterne har mulighed for at udvikle sig i dybden. Foto: PR

Landmænd i vand til knæene: Nu vil politiker have svar på vandløbsregler

Kommunernes politik for vedligeholdelse af vandløb har ikke fulgt med tiden, mener formand for Danske Vandløb. Udvalgsformand er på sagen. 

Offentliggjort Sidst opdateret

Høstmaskinerne stod klar i de fleste landbrug og var ved at blive smurt og gjort klar til årets helt store arbejde - og så kom årtiers største regnvejr buldrende.

Vandløbene skulle stå deres endelige prøve, og flere steder fejlede de i at lede vandet væk. Men det er ikke noget nyt, lyder det fra frustrerede landmænd, der sopper rundt på drivvåde marker. 

Formanden for Danske Vandløb, Helge Danneskiold-Samsøe, udtaler, at organisationen i mange tilfælde har foreslået kommunerne at gå nye veje og bruge nye metoder til målinger af vandforhold samt vedligeholdelse af vandløbene. Men der er mange interesser på spil, når det handler om klima og natur. 

Fakta

En omdiskuteret sag fra Frejlev kan være en del af baggrunden for Guldborgsund Kommunes politik for at skære grøde - især siv - i vandløb og kanaler.

I dag må der kun skæres grøde disse steder om efteråret. Men i 2022 ønskede en lodsejer ved Frejlev at få lov til at skære grøde i et lokalt vandløb om sommeren.

Det klagede en privatperson og Danmarks Naturfredningsforening over. Klagerne mente ikke, at lodsejeren skulle have lov til grødeskæring om sommeren.

- En ekstra grødeskæring om sommeren vil have negativ indflydelse på vandløbets tilstand, som i forvejen er ringe, mente klagerne blandt andet.

Siden har kommunen holdt fast ved, at der kun må skæres grøde om efteråret i vandløb og kanaler.

Der er kun ét sted i kommunen, hvor man grødeskærer om sommeren. Det er i Marrebæk Kanal, som afvander sommerhusområderne i Marielyst.

-  Vi er oppe imod stærke kræfter, som ikke ønsker at vedligeholde vandløbene, og det i en tid, hvor de kraftige og pludselige regnskyl kommer hyppigere og hyppigere. Vi kan konstatere, at politikken for vedligeholdelse af vandløbene ikke er fulgt med udviklingen i vejret, og meget tyder på, at vi kommer til at se resultaterne af denne politik i disse dage, siger han. 

Kommuner skal overholde regulativ

Helge Danneskiold-Samsøe bor selv på Lolland og har fulgt konsekvenserne af både det seneste tilfælde med 80 millimeter regn på et døgn og de 42,25 millimeter, der faldt under et dobbelt skybrud ugen før.

Helge Danneskiold-Samsøe er formand for Danske Vandløb. Foto: David Arnholm

- Kommunerne har et ansvar over for de husejere og lodsejere, som oversvømmes unødvendigt på grund af manglende vedligehold af vandløbene. Dette ansvar bliver til et erstatningsansvar, der hvor vandløbsregulativet ikke er overholdt, understreger Helge Danneskiold-Samsøe.

Imens regnvejret endnu stod på i denne uge, blev formand for Teknik-, Klima- og Miljøudvalget i Guldborgsund Kommune, Jesper Blomberg (M), ringet op af den første landmand, og siden har flere fulgt trop. 

Markerne var ved at blive oversvømmet, lød budskabet, og vandet kunne ikke ledes væk, fordi åer og kanaler ikke grødeskæres om sommeren. Han forstår godt deres bekymring. 

- Ødelagte afgrøder er tab af omsætning, og skal det ikke ske fremover, må Guldborgsund Kommune være klar på at oprense offentlige vandløb mere end én gang årligt, siger formanden. 

Ønsker årsagen til skrappe regler

Flere landmænd havde en forventning om, at det blot krævede en dispensation for at kunne grødeskære langs vandløbene. Eksempelvis i Tingsted Å, tilføjer han. 

- Men regulativerne er at sidestille med lovgivning. Så det kræver en politisk behandling, før der kan gøres noget anderledes. 

Han har på trods af flere spørgsmål rettet til forvaltningen ikke fået svar på årsagen til regulativerne. Derfor har han bedt om, at der på udvalgets første møde efter ferien fremlægges en redegørelse for, hvorfor regulativerne er, som de er. 

- Så må vi tage stilling til, om der er grundlag for, at der kan og skal ske ændringer, så regulativerne følger nutiden. Vandløbsloven skal naturligvis overholdes, men vi bliver også nødt til at kigge på, om der er noget, som er blevet uhensigtsmæssigt, især efter vi senest fik over 160 millimeter regn.