Eksperter: Kreativ rådhusplan for millioner kan være ulovlig

Om få dage skal byrådet i Guldborgsund tage stilling til det største anlægsprojekt i kommunens nyere historie: Et nyt rådhus på havnen. 

Men noget utraditionelt nøjes kommunen ikke med kun at sende et rådhusbyggeri i udbud. Man har lavet en samlet pakke, hvor man binder sig til at betale et trecifret millionbeløb i husleje over 30 år, og så skal investor også opføre boliger og et hotel. Den konstruktion er på kanten af loven og byrådsmedlemmer risikerer erstatningsansvar og dagbøder, advarer en ekspert.

Guldborgsund Kommune har tidligere afsøgt markedet for en investor, der ville bygge et hotel på havnen (en undersøgelse, Guldborgsund Kommune ikke ønsker at dele med offentligheden), men uden at der var nogen, der bed på. Derfor er rådhusbyggeriet nu en del af en pakke: Kommunen sælger seks havnegrunde samlet med krav om, at der både bliver bygget et rådhus, et firestjernet hotel med omkring 125 værelser samt nogle boliger. Dermed bliver rådhuset det økonomiske lokomotiv, der trækker hele projektet i gang.

Drømmer om 125 firestjernede værelser

Det er ikke let at få et byrådsmedlem til at sige, at det er skatteborgernes penge, der via rådhuset skal kanaliseres over i et hotelbyggeri. I hvert fald ikke til citat. Men når blokken er lagt til side, er det den samme historie, der går igen hos flere kilder. Vi får bygget et rådhus, hvor der er en fortjeneste til investor, for så kan vi få bygget et hotel. Og det skal være et ordentligt et. Ikke bare et CabInn-hotel, men et firestjernet, svanemærket hotel med 125 værelser. Spørger man ind til økonomien i projektet, hvor Guldborgsund Kommune i sidste ende står uden eget rådhus og har brugt et trecifret millionbeløb på husleje over 30 år, så lyder samme svar. Men ellers får vi ikke noget hotel. Det forlyder også, at det er de ledende kræfter i byrådet, der trækker allermest for at få projektet kørt igennem, inden det nye byråd tager over. Men selvom alle måske ikke er enige om processen, er der over en bred kam enighed om, at udvikling af havnen er godt. Et hotel er også godt. For Nykøbing mangler overnatningstilbud af en vis kvalitet. Til Guldboxens koncertgæster for eksempel. Og til turister, der ikke vil leje sommerhus. 

Folketidende har tidligere beskrevet dele af forløbet i artiklen Massiv frustration i Guldborgsunds Byråd: Det er ikke os, der bestemmer. Et enigt Erhvervs- og Udviklingsudvalg og siden Økonomiudvalget har enstemmigt sendt projektet videre til endelig vedtagelse. Mens den politiske proces nærmer sig et punktum, står flere centrale forhold dog stadig uklare.

Folketidende kan fortælle, at kommunen planlægger at investere de midler, der løbende frigives fra en deponering på 250 millioner kroner. Samtidig fremgår det ikke af udbudsbetingelserne, hvad der sker med rådhuset, når lejeperioden udløber. Sidst, men ikke mindst, hviler projektet på en konstruktion, hvor kommunen betaler en langt højere husleje over de 30 år, end det koster at opføre byggeriet. Modellen kalder eksperter både usædvanlig og risikofyldt.

Byrådet skal træffe sin beslutning torsdag den 11. december. Inden da står ét spørgsmål tilbage: Vil politikerne stemme projektet hjem, selvom flere advarselslamper blinker?

Løber risiko for skatteborgerens penge

Sagen har hele vejen igennem været behandlet på udvalgsmøder som et lukket punkt. Det er der ikke noget usædvanligt i, når der er tale om at vælge en vinder af et udbudsforløb. Men Folketidende har fået indsigt i en række centrale oplysninger og beregninger, som vi har forelagt to eksperter. Ifølge både professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh fra Aalborg Universitet og kommunalforsker Roger Buch fra Danmarks Medie- og Journalisthøjskole tegner der sig et billede, som de begge vurderer er problematisk.

- Det ser ud som der er stor fare for, at kommunen ikke lever op til grundkravet om økonomisk forsvarlighed. Kravet betyder, at en kommune skal være sparsommelig, økonomisk effektiv og udvise godt købmandskab, vurderer Roger Buch.

Kommunen forventer, at det koster omkring 250 millioner kroner at opføre rådhuset. Da kommunen ikke selv opfører rådhuset, skal man deponere et tilsvarende beløb. De penge får kommunen tilbage igen over en årrække inklusive renter og afkast. Ifølge Folketidendes oplysninger, er planen, at kommunen vil investere pengene efterhånden, som de frigives eller lade dem indgå i den kommunale drift fx til at lette huslejebyrden på rådhuset. Det er uklart, om kommunen har dokumenteret en investeringspolitik for de frigivne midler.

Per Nikolaj Bukh kalder modellen usædvanlig:

- Det er lidt usædvanligt, at man vælger den form for argumenter, men jeg kan egentlig godt se det for mig hænge sammen. Men altså, man løber jo en risiko for skatteborgernes penge, det gør man. Investeringer er jo aldrig sådan fuldstændig risikofri. Og det er jo ikke et kommunalt formål at have skatteborgernes penge hobet op for at investere dem og få et afkast, lyder vurderingen.

Eksperten anerkender, at regnestykket kan se fornuftigt ud på papiret, særligt fordi kommunen ikke binder egne midler permanent, men får deponeringsbeløbet tilbage og samtidig kan investere det.

Men, understreger han:

- Det, man ikke må overse i det her regnestykke, det er jo bare, at når de her 30 år er gået, så har kommunen ikke noget rådhus.

Betaler op til 110 millioner mere i leje, end det koster at opføre rådhuset 

Lejekontrakten på rådhuset skal være på 30 år. Ifølge de beregninger, Folketidende har set, forventer kommunen en årlig huslejeudgift i omegnen af 10 til 12 millioner. Det giver en samlet lejeudgift på mellem 300 og 360 millioner kroner. Forskellen mellem opførelsesprisen og den samlede husleje bliver i praksis investorens fortjeneste. 

- Nu betaler kommunen i stedet en husleje (i stedet for at opføre og eje rådhuset selv, red.), der gør det muligt for investor at betale renter og afdrag. Når de 30 år er gået, står investor med et gældfrit rådhus, og kommunen har ikke noget rådhus, siger økonomiprofessoren.

- Det er det, der gør det her til en god forretning for investor, lyder vurderingen fra Per Nikolaj Bukh.

Som nævnt vurderer Roger Buch, at Guldborgsund Kommune bevæger sig på kanten af kravet om økonomisk ansvarlighed. Han peger på, at manglende økonomisk forsvarlighed ikke blot er dårlig forvaltning, men i yderste konsekvens kan have personlige konsekvenser for politikerne.

Læs også

Sagen kort: Derfor er rådhusplanen ulovlig

- Hvis en kommune bevidst ikke gør det (udviser ansvarlighed, red.), for at gavne en privat virksomhed, så risikerer kommunalpolitikerne et personligt erstatningsansvar og bøder. Det sås i den såkaldte Tulip-sag fra 1985, hvor kommunalpolitikerne i Vejle med åbne øjne solgte en byggegrund alt for billigt for at få et slagteri til byen. Det endte med at koste politikerne dagbøder.

En for offentligheden ukendt faktor er den pris, som kommunen har fået tilbudt for grundene. Men en beregning fra Colliers, som er sendt til Dansk Arealudvikling i 2024, hvor huslejen blev beregnet til 13 millioner om året, tog udgangspunkt i, at kommunen ville sælge grundstykket til rådhuset alene, ikke hele pakken, for én million kroner.

Farummodellen

Økonomiprofessoren peger på, at kommunen har adgang til at låne penge billigere end en investor. Derfor kunne kommunen have lånt pengene og selv stået for byggeriet, påpeger han. Det ville betyde, at de samme årlige beløb, som skal gå til husleje, i stedet ville gå til renter og afdrag på et kommunalt lån.

- Så det der ligesom er problemet, eller hvad skal man sige, det underlige ud fra det økonomiske rationale hos kommunen, det er jo, at hvis kommunen nu i stedet for at betale 6,5 procent af byggeomkostningerne i husleje, selv havde brugt de 6,5 procent til at betale renter og afdrag på lånet, så når de 30 år var gået, så havde kommunen jo sådan set udbetalt lånet. Men så ejede kommunen også rådhuset.

Kommunalekspert Roger Buch forholder sig også skeptisk til havneprojektet. Han hæfter sig især ved konstruktionen og sammenligner den med en model, der tidligere har vist sig risikabel.

- Det er jo i virkeligheden den der helt gamle sale and lease back-model, som blev opfundet af Peter Brixtofte, der var Venstre-borgmester i Farum Kommune. Det var ham, der satte skub i at tænke på den måde.

Roger Buch vurderer, at konstruktionen kan være svær at forstå.

- Det er kontra-intuitivt, at det skulle være smart på lang sigt. Lige som det gælder privatøkonomisk, er det bedre at bygge og eje på lang sigt.

Og han deler Per Nikolaj Bukhs grundlæggende tvivl:

- Det er umuligt at se det som en bedre forretning på lang sigt ikke at eje sit rådhus. Det fremstår som om kommunen påtager sig en ekstra udgift på lang sigt, fordi de vil give en gevinst til en privat investor, som så kan bygge et hotel, som kommunen gerne ser bygget. Det er grundlæggende ikke en kommunes opgave at hjælpe en investor på den måde, og er det dét, som foregår, så er det ulovligt, slår Roger Buch fast.

Politikerne fik nej, da de bad om en klausul

En tredje ting, der er uklart, er, hvad der skal ske med rådhuset, den dag hvor kontrakten udløber. Måske skal kommunen købe rådhuset af investoren, men til hvilken pris? Måske skal kommunen fortsat bo til leje? Måske bliver kommunen opsagt, hvis investor vil bruge bygningen til et andet formål eller sælger til tredjemand? De spørgsmål er der ifølge Folketidendes oplysninger ingen, der har kunnet svare byrådsmedlemmerne på. Folketidende erfarer, at der er medlemmer af byrådet, der har spurgt, om man kunne lave en klausul med forkøbsret, men her fik politikerne besked om, at det ikke kunne lade sig gøre, for så skal udbuddet gå om.

De to eksperter, Folketidende har talt med, vurderer begge, at Guldborgsund Kommune med den valgte model sender betydelige beløb videre til en privat investor, samtidig med at kommunen – og dermed borgerne – påtager sig både investeringsrisiko via deponeringens investeringer og usikkerhed om, hvad der sker med rådhuset, når de 30 år er gået.

- Man må håbe, at Ankestyrelsen eller Indenrigsministeriet ser nærmere på planerne om det nye rådhus i Guldborgsund, som ser ud til at handle om, at kommunen påtager sig en bevidst dyr løsning for at hjælpe en investor, som så “betaler tilbage” ved at bygge et hotel, som kommunalpolitikerne gerne vil have. Hvis det er det, som foregår, er det helt klart ikke lovligt, vurderer Roger Buch.

Borgmesteren afviser kritik

Efter behandlingen på det dramatiske møde i Erhvervs- og Udviklingsudvalget den 8. oktober gled beslutningen igennem på mødet den 24. november og i Økonomiudvalget den 4. december. Derfor ligger der nu en enstemmig, politisk indstilling fra begge udvalg om at pege på én af de to bydere, som gik videre i udbudsprocessen. Ifølge Folketidendes oplysninger er der tale om det lokale entreprenørselskab MSE og det aarhusianske selskab Dansk Arealudvikling.

Folketidende har talt med borgmester Simon Hansen (S) og forelagt ham kritikken fra Roger Buch om, at der er stor fare for, at kommunen ikke lever op til grundkravet om økonomisk forsvarlighed. Simon Hansen siger:

- Det er jeg lodret uenig med ham i, og det undrer mig, han kan udtale sig om en sag, han ikke kender.

I forhold til Roger Buchs vurdering, at det ser ud til at handle om, at kommunen påtager sig en bevidst dyr løsning for at give hjælpe til en investor, som så “betaler tilbage” ved at bygge et hotel, svarer Simon Hansen: 

- Jeg må gentage, at det ser ud som om, Roger Buch ikke kender sagen, som han udtaler sig om. De beregninger, vi har fået vist som politikere, viser, at der vil være en driftsbesparelse på det nye rådhus i forhold til de udgifter, vi har i dag på de eksisterende matrikler. Og det er i min verden at passe bedst muligt på borgernes penge, siger borgmesteren.

Torsdag den 11. december tager byrådet endelig stilling i sagen.